Maritim bog

Af Bjarne Gregersen

SVENDBORG: I en lille net bog formår den tidligere forstander på Svendborg Søfartsskole, Henning Thalund, at berette om over 1000 års sejlads på Grønland.

Den begyndte jo med Erik den Røde i 965 og fortsatte helt frem til 1350, da et mørke sænkede sig over Grønland - et mørke i hvert fald set herfra syd. Bogen lægger vægt på at fortælle om og beskrive 23 sejlskibe, der har gjort tjeneste for Den kongelige Grønlandske Handel fra 1700-tallet og frem til omkring anden verdenskrig.

I de første år blev sejladsen med forsyninger til kolonien foretaget af lejede skibe. I 1797 købte Den Kongelige Grønlandske Handel de ni lejede fartøjer og blev således egen reder.

Drøj tur indenskærs

Henning Thalund fortæller, at en benyttet type har været briggen, som havde to master med råsejl på begge. Briggen var lille og kunne ikke laste så meget, men skibstypen var særdeles manøvredygtig, og det havde sine fordele i sejlads i isen og i skærgården.

Når havisen forår og sommeren lukkede bugten ved Julianehåb, måtte skibene benytte den 80-90 sømil lange indenskærsrute gennem Torssukatak. Det var en drøj tur, og ofte måtte skibene bugseres af ro- eller konebåde. Tit måtte der ankres op, hvis vind og strøm var imod. Turen gennem skærgården kunne tage to eller tre uger, men til den sejlads var den lille brig et fortræffeligt skib.

Et lykkeligt skib

Ofte var fartøjerne nødt til at overvintre i Grønland. Om efteråret var vinden mest syd eller sydvest i Davidstrædet og ofte med kuling eller størm. Så var det vanskeligt for en råsejler at komme sydover.

- I mørke og snetykning var det ligedeles vanskeligt at få kending af land og dermed en sikker stedsbestemmelse. Derfor har det mange gange været det bedste at overvintre i en sikker grønlandsk havn, til stor ængstelse for Handlen derhjemme og besætningens pårørende. Var skibet forlist eller havde det måttet overvintre? Svaret herpå kom først den følgende sommer, skriver Henning Thalund.

Blandt de skibe Henning Thalund ser nærmere på er naturligvis Hvalfisken. Naturligvis, for dette fartøj fik en stor tilknytning til Svendborg Søfartsskole og Svendborg, da det endte sine dage som øvelsesskib for søfartsskolens elever. Men så sandelig også fordi denne saubrig i næsten 100 år trofast betjente Grønland - uden nævneværdige uheld. I sandhed et lykkeligt skib, når man tænker hvilket barsk farvand det skulle besejle.

Hvalfiskens længste rejse fra København til Disko og tilbage igen tog 227 døgn. Det var i 1887, som var præget af kraftige storme i Atlanten og store isdannelser i de grønlandske farvande. Hvalfisken foretog den sidste rejse i 1899.

Uheldigt skib

Blandt de andre brigger kan nævnes Tjalfe, som blev bygget i 1853 på Rasmus Møllers værft i Troense. Hun var på 210 brt og beskrives som et smuk lille skib med mange billedskærerarbejder. Tjalfe blev købt af Den kongelige Grønlandske Handel i 1857 og tjente farten i 46 år efter have foretaget 18 dobbeltrejser og 30 enkelt rejser.

Et andet fartøj fra Troense var den tre-mastede bark Ceres, som blev købt af handelen i 1878 for 42.500 kr. Det var uheldigt, idet det kæntrede ikke færre end to gange ved Julianehåb og var ude for at rorstammen knækkede på en rejse mod Grønland, så Ceres måtte søge til Norge. Alligevel gjorde Ceres 77 rejser, og den hurtigste fandt sted sidst i 1869 og varede 60 dage.

I slutningen af 1800-tallet satte Den kongelige Grønlandske Handel dampskibe ind, og den første var dampbarken Hvidbjørnen, der blev udstyret med en dampmaskine på 60 HK, og det var i realiteten et sejlskib med en lille dampmaskine.

Den kongelige Grønlandske Handel havde også en række skibe, der sørgede for sejladsen op langs kysten for at forsyne bygderne. En af disse var skonnerten Fylla, der blev bygget i 1923 i Nyborg. Den blev købt i 1933 af Den kongelige Grønlandske Handel og varetog kystsejladsen til 1961, da hun gik på grund ved indsejlningen til Godthåb og sank. Fylla blev bjærget og førte en omskiftelig tilværelse, indtil Fyns Amt i begyndelsen af 1970'erne købte hende og indrettede det til det i dag kendte og skattede lejrskoleskib.

Et særligt kapitel i Grønlandssejladsen udgør fragterne med kryolit, som blev udvundet fra 1850. Mineselskabet havde forskellige skibe, og dem omtaler Henning Thalund også i sin bog, der kan anbefales til folk med hang til historier om spændende skibe.

Henning Thalund:

Sejlskibe fra Grønlandsfarten,

64 sider, ill., 189,00

Forlaget Nautilus