Kongens fald

Danmark var i høj grad færgernes land - og de flittige damp- og senere motorfærger på Storebælt var i over 100 år med til at afhjælpe nationens behov for transport, og de bandt øst- og Vestdanmark sammen. Med den faste forbindelse over bæltet fra 1998 var det slut.

Dermed gik en speciel kultur neden om og hjem. Det var farvel til smørrebrød, kaffe og fodring af måger under overfarten mellem Nyborg og Korsør eller Knudshoved-Halskov. Det var også slut med tilfældige møder med gamle bekendte og venner i færgens restauration eller på promenadedækket. Det var på storebæltsfærgerne, hele Danmarks mødtes.

Nu drøner vi over i løbet af 10-15 minutter, klemt inde på togsædet - eller isoleret i bilen. Og det er vi jo allesammen blevet rigtig glade for i disse moderne tider, da tid spiller en alt opslugende rolle.

Alligevel: Burde dog bare ikke en enkelt af færgerne være bevaret for eftertiden. Selv om herregården ej mere har den betydning, den havde, da herremanden lod den opføre, rives den jo ikke ned. Ej heller fjernes årtusinde gamle gravhøje, selv om ingen mere bliver gravlagt her.

Et rungende ja

Jo, naturligvis burde en af de mange færger have været bevaret for eftertiden. Så bedsteforældre kunne vise deres børnebørn, at man stod til søs, hvis man helt op i 1990'erne skulle besøge moster Anna på Sjælland eller en tur i Tivoli.

Spørger man Mogens Nørgaard Olesen fås også et rungende ja. Han er om nogen færgeentusiast med stort F, formand for Dansk Færgehistoriske Forening og forfatter til flere bøger om færgefarternes historie, ikke mindst Storebæltoverfarten.

Nu har han netop skrevet bogen »Kongen - fra Østersøfærge til Skrotskandale«.

Det er gjort med engagement og ildhu og med en stærk kritisk tone over for myndigheder og andre, som han mener, har ansvaret for, at Motorfærgen Kong Frederik IX ikke blev bevaret, men ynkeligt endte sine dage som en miljøskandale på en strand i Indien i 2005.

Mogens Nørgaard Olesen var stærkt involveret i Danmarks Færgemuseum, der blev åbnet i Nyborg i 1997 - med netop M/F Kong Frederik IX som museumsskibet

Smukkere færger

Kongen har aldrig været bygget til sejladsen Nyborg-Korsør, men til Gedser-Wärnemünde-overfarten, hvor den blev indsat i december 1954. Kun lejlighedsvis har DSB brugt færgen på Storebælt, og det kan derfor godt diskuteres, om det lige netop var Kongen, der skulle satses på som den, der skulle bevares for at fortælle historien om færgerne på Nyborg-Korsør-overfarten.

Mogens Nørgaard Olesen kalder i sin bog »Kongen for den hidtil smukkeste og største, danske motorfærge.« Nu er den slags som bekendt en smagssag. Nærværende skribent kan godt pege på smukkere færger, der kun har betjent Storebælt. Men det er jo sådan set ligegyldigt nu - da det altsammen er alarmerende og uigenkaldeligt for sent.

Mogens Nørgaard Olesen har fuldstændig ret, når han harcelerer over, at fartøjsbevaring og navnlig bevaring af færger har usle kår i Danmark.

Kulturelt snæversyn

I 1980 blev M/F Korsør udfaset og udbudt til salg. Færgen var bygget i 1927 som den første dieseldrevne og første tresporede jernbanefærge. Der opstod bestræbelser på at bevare den gamle færge, som så skulle lægge dæk og saloner til et færgemuseum i Korsør. Den repræsenterede noget af det fineste inden for dansk skibsbygningskunst. Initiativkredsen bød en krone - langt under skrotværdien. DSB og Finansudvalget viste ifølge Mogens Nørgaard Olesen velvilje - hvis Statens Museumsråd ville klassificere M/F Korsør som bevaringsværdig.

Det regnede alle færgeentusiaster med var en let sag, for den gamle færge var bevaringsværdig. Men nej. Statens Museumsråd erklærede M/F Korsør for ikke bevaringsværdig - uden hverken museal eller kulturel værdi . Så kunne Finansudvalget ikke sælge færgen for en krone, når andre ville byde langt over. Resultatet blev da også, at færgen blev solgt for 600.000 kroner til skrotning i Spanien gennem et firma i Nakskov

- Kulturelt snæversyn og gennem misundelse havde nu ført til, at dansk kræmmermentalitet igen kunne fejre en af sine kedelige triumfer, skriver Mogens Nørgaard Olesen.

Gode kræfter tog imod Kongen

Tilløbene til at få bevaret M/F Kong Frederik IX blev taget i 1993, og den 16. april 1994 blev Foreningen til oprettelsen af Danmarks Færgemuseum stiftet. Mange gode kræfter, blandt andet Nyborgs daværende borgmester Niels V. Andersen, var gået ind i sagen.

Todækker-bilfærgen Sprogø var inde i billedet, men de planer strandede. Så faldt tanken på Kongen, der i 1996 sejlede sine allersidste ture på Kalundborg-Århus-Overfarten, og det endte med, at DSB Rederi gratis overdrog færgen til museet i Nyborg.

Museet blev indviet af Dronning Margrethe, som var bevidst om, at færgen var hendes fars yndlingsfærge. Ikke kun fordi den var opkaldt efter ham, men fordi det var et skib efter sømandskongens hoved.

Desværre endte historien ikke lykkeligt. Kort fortalt forliste Danmarks Færgemuseum økonomisk. Og den 7. august 2001 gik museet konkurs.

Hermed indledte Kongen sit fald, og efter mange forviklinger forsvandt færgen en dag med kurs mod Indien.

Mogens Nørgaard Olesen skildrer hele forløbet, før M/F Kong Frederik IX endte på ophugningsstranden i Indien, og han lægger ikke fingrene imellem i sine anklager. I forordet skriver han, at bogen »som udgangspunkt er en færgebog, men den er så sandelig også en kulturpolitisk og miljømæssig beretning og en retspolitisk gyser«.

Anklager mod flere

Forfatteren retter anklager både mod Korsør Kommune, der lod som ingenting og lod færgen sejle den 16. marts 2005. Han mener, at en række lovbestemmelser med kommunens og Søfartstyrelsens velsignelse var overtrådt. Det kunne ventes, at der blev skredet ind.

Daværende miljøminister Connie Hedegaard kritiseres for først at gribe ind, da færgen var på vej gennem Suez-Kanalen med kurs mod Indien. Hun informerede derefter sin kollega i Indien om den ulovlige eksport af den danske færge.

Det nyttede ikke, og Mogens Nørgaard Olsen konstaterer, at et enestående kulturhistorisk klenodie fra Danmark for evigt var væk - og det var miljøbomben også... Fyldt med farligt asbest, som Kongen var.

Mogens Nørgaard Olesen undrer sig over, at der aldrig, hverken af politiet eller Tilsynsrådet, er foretaget en undersøgelse af de svigt, som han mener, er sket i den affære.

To færger bevaret

At bevare færger og skibe i det hele taget er en bekostelig affære, og der har ikke været vilje hos nogen til at ryste op med pengene. Færgerne har ikke haft den bevågenhed som for eksempel Fregatten Jylland har nydt godt af.

Kun to af de ældre Storebælts færger er bevaret i dag. Det er M/S Sjælland, der i en årrække var restaurationsskib i København, og som nu er hotelskib i Skotland. Det er bilfærgen Broen, der ligger som diskotek i Århus Havn. Begge er taget under privates beskyttelse, mens samfundet totalt har svigtet.

M/S Sjælland blev bygget til Nyborg-Korsør ruten i 1951 under navnet M/F Dronning Ingrid. Broen sejlede fra 1952 med biler fra Nyborg Havn til Korsør, inden bilfærgeruten Knudshoved-Halskov blev åbnet i 1957

Mogens Nørgaard Olesen:

Kongen - fra Østersøfærge til skrotskandale,

360 sider, ill. 495,00 kr.

Forlaget Nautilus.