KIRKEBY: Med en diskret bevægelse med viften kunne datidens kvinder meddele sig til eventuelle beundrere.

Kirsten Lindberg står med en vifte, som hun holder i venstre side over sit hjerte, så højt, at den også dækker hendes øjne.

- Dén måde at holde viften på betyder: Jeg elsker dig, fortæller hun og tilføjer:

- Øjnene er dækket, fordi kærlighed gør blind.

En vifte kan ikke blot anvendes, hvis man har det lidt for varmt. Kvinder har anvent vifterne til helt diskret at kommunikere med omgivelserne, lokke en tilbeder nærmere eller afvise ham. Eller give et lille signal om, at man måske er interesseret.

Viftesproget og vifternes kulturhistorie har Kirsten Lindberg skrevet en bog om.

Mandens magtsymbol

Hvis man tror, at vifter altid har hørt til kvinders verden, kan Kirsten Lindberg fortælle en anden historie.

- Vifterne var oprindelig mandens magtsymbol. Det kan man se på billeder helt fra omkring år 0, siger Kirsten Lindberg. Hendes bog med titlen »Fra maskulint magtsymbol til feminint flirtemiddel« fortæller hele historien.

Mænds brug af vifter var udbredt i 6-700 tallet i Kina, Indien og Korea. Dengang var viften en skærm.

- Foruden at være et magtsymbol anvendte mændene viften til at køle sig med. Og i Andalusien brugte mændene viften til at holde insekter væk fra altervinen, fortæller Kirsten Lindberg.

I hendes store viftesamling er der også en arabisk skærmvifte af sølv.

Men da viftemoden bredte sig til Japan blev udformningen af viften, som vi ofte ser den i dag, en vifte, der kan foldes sammen, enten en halvcirkel eller en fuld cirkel.

Ondskabens farve

Kirsten Lindberg viser en typisk kinesisk vifte, som har tilhørt en mand. Den er kantet med påfuglefjer.

- Påfuglefjer er et tegn på magt. Farverne er også symbolske. Mandens farve var rød, kvindens grøn og den blå farve symboliserede ondskab, siger Kristen Lindberg og fortsætter:

- På viften kan man se, at mandens farve fylder dobbelt så meget som kvindens, et signal om at mænd er dobbelt så meget værd som kvinder. Vi kan også se, at ondskabens blå farve er tæt forbundet med den feminine grønne, siger hun. Fra Østen bragte søfolk viften til Italien og Spanien, og herfra gik moden videre til Paris, hvor man dannede vifte-laug og udviklede fremstillingen af vifter til en hel industri.

- Svenskerne fik viften fra England. I Sverige har vifterne været langt mere udbredt end her i Danmark, fortæller Kirsten Lindberg.

En fest- eller en sørgevifte

Men der er også vifter til særlige formål, vifter til fest og sørgevifter, som er fremstilet af sort silke med sort broderi. Da kvinderne overtog viftemoden, udviklede vifterne sig til at være superfeminine som for eksempel vifter med kniplinger eller vifter dekoreret med både skildpaddeskjold, elfenben, perlemor, sølv, guld og ædelsten.

- En af de få kvinder, som vi i dag kan se med en vifte, er den svenske dronning Silvia. Men hun stammer jo også fra Brasilien, siger Kirsten Lindberg.

Fra at være et fint håndværk overgik fremstillingen som nævnt til at blive industriel. Nogle vifter blev fremstillet af celluloid, ofte med en prægning, der efterlignede elfenben.

En vifte fra Titanic

Blandt flere celluloid-vifter har Kirsten Lindberg én med en særlig historie.

- Den har været med på Titanic. Jeg har købt den af et barnebarn til den kvinde, der har haft den med på den ulykkelige sejlads, fortæller Kirsten Lindberg.

Hvordan kan du vide, at det er rigtigt, at viften har været med om bord på Titanic?

- Den kvinde, jeg købte den af, har skrevet data ned på både sin mor og sin mormor. Hvis historien ikke er rigtig, så har jeg betalt dyrt for den, understreger hun.

Da Kirsten Lindberg udgav sin bog om viftens kulturhistorie i 2002, var hendes egen samling på omkring 150 vifter. I dag har hun cirka 700.

Hvad fik dig til at samle på vifter?

- Det var lidt af et tilfælde, at jeg en dag købte en vifte. Jeg har altid været glad for gamle ting, og på et tidspunkt havde jeg 10. En dag fandt jeg en artikel fra 1903, der berettede om, hvordan man gennem tiden har brugt vifter. Og så begyndte jeg at samle systematisk, fortæller Kirsten Lindberg.

Hun begyndte at eftersøge skriftlige kilder om anvendelsen af vifter, men der fandtes stort set ikke noget på tryk. Men hun fandt en vifte, hvor der med meget små bogstaver var beskrevet, hvordan man anvendte den til at meddele sig til omgivelserne.

Hemmeligheder på viften

- Vifter har også været anvendt til at meddele politiske budskaber. De stod på den side af viften, som man havde ind mod sig selv, og så kunne man diskret holde viften hen mod sidemanden, hvis han eller hun skulle indvies i de hemmelige budskaber, fortæller Kirsten Lindberg.

Men en vifte kan også anvendes til at spionere med. På et par af hendes vifter sidder der et ganske lille spejl.

- Så kan man uden at vække opsigt også følge med i, hvad der sker bag ryggen af én, siger Kirsten Lindberg. Hun boede i København, da hun for alvor begyndte at samle på vifter. Og snart kendte alle antikvitetshandlere til hendes interesse.

- Så ringede de til mig, hvis de fik en vifte. Men jeg køber ikke alle vifter, fordi der er mange gengangere, siger hun.Foruden sin bog har Kirsten Lindberg udstillet eksemplarer fra hendes viftesamling på syv museer, ligesom hun både i København og her på Fyn har vist sine vifter på lokal-tv. For Kirsten Lindberg valgte for halvandet år siden at flytte fra København til Kirkeby. Det blev Kirkeby, fordi hun her fandt et hus, der er stort nok til at være både bolig og tegnestue og samtidig har en separat lejlighed til hendes mor, der er blind.

Drøm om museum

Efter Kirsten Lindberg har været i det fynske fjernsyn, har hun fået flere henvendelser om at vise sin viftesamling.

- Til sommer skal jeg udstille mine vifter på Ulriksholm Slot. Og jeg har også fået anmodninger om at holde foredrag, siger hun.

Selv om Kirsten Lindberg har mange muligheder for at beskæftige sig med sin store viftesamling, måske Nordens største, har hun en drøm.

- Jeg går og drømmer om at kunne få et viftemuseum, siger hun. Det ville så blive det første i Norden. I dag er der vifte-museer i Paris og i Greenwich ved London.

Se flere billeder vifterne på www.faa.dk.