Sabine tager livet af stolte mænd

Den 21-årige scareactor Sabine Haugsted Hurton fra Odense var med for andet år i træk. Normalt arbejder hun i Matas og Kvickly i Rosengårdscentret, men hver oktober måned bruger hun weekenderne på Valdemars Slot for at skræmme de besøgende.

"Sidste år var jeg både en dukke og en barnepige, som løb rundt med en blyant i hovedet. Det var rigtig sjovt at tage livet af voksne mænd, som IKKE var bange for noget som helst."

Herved hentyder hun til skuespillet i det at være scareactor.
"Jeg lever mig ind i rollen, og det er en rigtig fed hobby at have, da jeg interesserer mig meget for skuespil."

Desuden har de mange scareactors og streetmonstres fået et fantastisk venskab: "Vi starter hvert år med en Buh-Camp, hvor vi holder en forsoningsfest. Folk er rigtig flinke, og vi hygger os gevaldigt!"

Sabine nævner også, at hun er meget dobbeltmoralsk angående sit "skræmmeri": "Jeg er en værre bangebuks, og jeg er desuden bange for mørke, men jeg ELSKER simpelthen at skræmme livet af folk. Det er så sjovt."

Desværre kan Sabine ikke være med næste år, da hun skal ind i militæret, men hun er sikker på, at hun kommer tilbage efter krigsudflugten.

De pisser i bukserne af skræk!

Magnus på 19 og Frederik på 17 elsker transformationen fra almindelige mennesker til overnaturlige monstre fra gyserfilm. Deres skræmmende outfits fortæller, at de er klædt ud som klovn og kultist.
"Det er fedt at leve sig ind i rollen når man hopper i kostumet og adrenalinen pumper. Så kommer det hele af sig selv."
Både Magnus og Frederik synes, at de flest skræmmere gennemfører den uhyggelige rolle. Jo mere oprigtigt skræmmerne fremfører deres skuespil, des uhyggeligere opfattes de. Personligt er de mest bange for klovne.
"Man kan ikke afgøre hvem der er mest uhyggelig, for alle er forskellige. Men klovne er nok det jeg synes er mest skræmmende. De dér masker... Små søde piger og Hello Kitty er også uhyggeligt!"
"Du var også bange for hende dér på efterskolen der syntes du var sød..."

Deres venner kan ikke skræmme dem længere på grund af den tid de har tilbragt i Horrornights. De har vænnet sig til mørket og skrigene.
Folks reaktioner varierer meget. Sidste år oplevede de noget der ellers kun sker i bøger og film: "Der var en pige som troede at jeg var en del af væggen. Da hun fik øje på mig, blev hun så chokeret, at hun tissede i bukserne!"
Hvis man vil score, skal man bare blive skræmmer. Det har Magnus og Frederik erfaret: "Pigerne spørger tit efter ens nummer. Sidste år var der en pige, der gik ind i mit skræmmeteritorie seks gange for at få det. Hun kom faktisk igen næste dag!"
Men det er ikke alle, der er blevet så forskrækket. Lyden spiller nemlig en meget stor rolle i dét at blive skræmt. "Engang var der en forening for døve der kom til Horrornights. De var svære at skræmme!"
Andre folk har truet Magnus og Frederik, fordi de blev så bange og chokerede. Når dét er tilfældet, går de ud af deres rolle og fortæller, at det er deres arbejde at skræmme og at de kan lade være med at gå derind, hvis de ikke kan klare det.
Deres monstermorgenmad bestod af ingenting og chokoladeboller.

Afrevede lemmer

Ann-Britt på 33 og Kim på 48 er gæster på Horrornights. Dét, de finder mest uhyggeligt er sindsyghospitalet. "Dét, der gør sindsyghospitalet uhyggeligt, er de afrevede lemmer og når der kommer nogen hurtigt op i hovedet på en!" Sidste år anlage Ann-Britt og Kim også visit på slottet til Horrornights. De husker "Klovne-Maizen" som det mindst uhyggelige og "Sumpen" som det mest skræmmende.
Ifølge Kim, er det mest uhyggelige forskrækkelser og dét, der er uforudsigeligt.