Rejsen , der endte med et smil

I Per Buks atelier bag hans Galleri Buk på Tved Kirkevej er livsglæden malet på lærreder i stort format.

Farverne sprudler i rød, gul, grøn og lysende turkis-blå, mens næbbede fuglekroppe bevæger sig rundt på sorte fuglefødder.

Og selv er Per Buk en glad mand. Hans rejse er endt med et smil... præcis som titlen på et af hans malerier.

Sidste torsdag - den 1. november - gik han ind i en ny livsfase: Kunstner på fuld tid.

Det næste år har han orlov fra sit ellers faste job som afdelingsleder i børneinstitutionen Papegøjen (ja, selvfølgelig må manden med papegøjefarverne da lede en institution med det navn!).

Nu vil han bruge ALLE arbejdstimer i sit galleri og foran staffeliet og ikke længere nøjes med fritid og nætter.

- Det er en priviligeret tid, jeg går i møde, siger kunstneren, som bruger den første orlovsuge på en Pariser-ferie, kun ham og konen. Men selvfølgelig er han spændt på, hvordan han vil reagere på en arbejdsdag uden kolleger og kun afbrudt af gallerigæster - og måske besøg af børnene Ann-Katrine på tretten, Christian på elleve og Sofie-Amalie på fem år... for privatboligen ligger blot nogle huse fra galleriet.

Så arbejdspladsen emmer af forventning og store planer.

En sølvskinnende termokande på arbejdsbordet respirerer tungt som Darth Wader og atelier-loftets neonrør lægger jævnligt rummet i mørke... galleri og atelier er indrettet i en tidligere elektriker-butik, så det er velsagtens fortidens elektriske spøgelse, der afbryder lyset og får Per Buk til mørkevant at springe op fra stolen og vifte med armene til rørene med små klik tænder igen...

Men den slags småforstyrrelser lader han sig ikke distrahere af. Han elsker afbrydelser og en snak om kunst, for i samtalen får han inspirationen til det næste maleri.

Klatter med maling

- Jeg arbejder meget forskelligt med mine to typer af malerier. I fuglemaleriet ligger det spontane i selve opstregningen, mens farverne mere bevidst placeres på lærredet i de felter, det bliver opdelt i. I fabel-billederne er jeg mere løssluppen. Jeg smører flere lag maling på - direkte fra tuben. Jeg kradser og klatter, som jeg ikke har haft mulighed for før, da jeg stod og malede i vores spisestue og skulle passe på, hvor jeg spildte. Her er der fliser på gulvet, konstaterer Per Buk tilfreds.

Han ligner også selv et maleri med farvepletterne på sin grå T-shirt. Og de to nye borde ser allerede ud som om, de har stået i et maleratelier i årevis, ligesom en Arne Jacobsen-stol har fået Per Buks karakteristiske dekorationer.

Den gamle forretning overtog Per Buk i foråret.

1. april åbnede han sit galleri, der siden har fristet med smagfuld indretning og gode kunstnere.

Der er lidt perfektionist over ham. Eller måske en attitude af, at selvom galleriet ligger i Tved, noget væk fra strøgstemning og downtown-mylder, så er Galleri Buk ikke bare en ombygget garage eller et åbent atelier.

Her er god projektør-belysning, nye gulve og en museumsbænk i sort læder, som end ikke Berlins Bauhaus-museum kan præstere bedre.

Indtil 17. november har Årets Svendborg-kunstner Ib Agger bemægtiget sig vægge og gulv med stålskulpturer og sarte tegninger, akvareller og grafik.

Fra 29. november til 3. januar kommer Clavs Dehli med sine portrætter hugget i mursten i kombination med manipulerede fotografier og Per Buks malerier.

Fra 5. januar til 3. februar er Jette Isaksen gæsteudstilleren, der viser sine malerier, mens Per Buk står for galleriets skulpturelle indslag med sine væsner, der har materialiseret sig tredimensionelt, siden de forlod lærredet.

Bronzeskulpturerne kalder han sine »Fablinger«.

9. februar til 29. marts er det Søren West og Ann Kerstina Nielsen, der udstiller skulpturer og grafik, 5. april til 31. maj er det Ginette Wiens keramiske fabelskulpturer, som pryder galleriet sammen med Per Buks egne malerier. Og sidste planlagte udstilling inden orlovs-året er omme bliver med Jens Ingvard Hansens uendelighedskugler i bronze sat op mod Per Buks malerier.

At tro på stregen

Selv er Per Buk autodidakt - selvlært.

Han prøvede ganske vist at tilmelde sig et aftenskolekursus i Ringe for tyve år siden. Men lærerens tilgang var naturalistisk, så Per kom kun til undervisning to gange, før han sprang fra.

Inden da havde han længe tegnet og farvelagt sine fabeldyr med farvekridt og blyant, mens han måtte høre på familiens evindelige omkvæd: Så tegn dog noget, der ligner!

Men en dag på vej hjem til Ringe fra Handelsskolen i Svendborg cyklede Per forbi skiltet »Værksted, billedkunstner Mads Roar«.

- Jeg dumpede ind. Fik en kop kaffe og en snak. Og fik indprentet devisen: Sæt dig ud over, hvad andre tænker... gør, som du selv føler. Mads Roar lærte mig, at det var ok at male abstrakt.

Han satte en udvikling i gang, som var med til at legalisere, at jeg slog mine streger, som jeg nu gjorde, fortæller Per Buk.

Derfor er det også Mads Roar, han uvilkårligt peger på, når han blandt alle kunsthistoriens verdensberømtheder vælger den person, der har betydet mest for ham.

- Jeg fik lært at tro på min barnlige streg. At anerkende den uden at pynte på den, fortæller han om processen.

Det betyder bl.a., at når nogle ældre gallerigæster hvisler ud af mundvigen: Det kunne mit barnebarn også male, så bliver Per Buk ikke fornærmet. Tværtimod gør det ham glad. Så ved han, at han har fanget noget af barnets umiddelbarhed og spontanitet, og at han er på vej ud på en rejse, der blandt andet fører forbi Cobra-malerne og Carl-Henning Pedersen - den berømte og nyligt afdøde kunstner, der ligesom Per Buk havde fuglen og stjerneøjet som yndlingsobjekt.

- Men Carl-Henning Pedersen sagde en gang, at kunst ikke kan bruges til noget som sådan. Han mente ikke, at kunst kan løse problemer, men at kunsten udelukkende er til for kunstens skyld.

- Sådan synes jeg ikke, det forholder sig, fortsætter Per Buk.

Han vil ikke underkende, hvad et maleri kan give. Hverken derhjemme i den private bolig eller på jobbet, hvor man både spekulerer i ergonomiske stole og borde, men også i at skabe et godt arbejdsmiljø, der i høj grad er afhængig af visuelle indtryk.

Maleriet som mobil-oplader

- Jeg havde på et tidspunkt en ophængning i Jyske Bank, og da jeg skulle pille malerierne ned, fortalte en ansat, hvad malerierne havde betydet for hende.

- Hun var en ung mor med to børn, som startede dagen meget tidligt for at få børnene givet morgenmad og bragt hen til institutionerne. Når hun så mødte i banken klokken ni, satte hun sig med en kop kaffe og gik på opdagelse i malerierne. Sådan akkumulerede hun overskud til at gå i gang med arbejdsdagen.

- Hvis mine malerier kan fungere som en slags oplader, så man fremfor at sætte en ledning i stikket, kan sætte øjnene på billedet og få batterierne tanket op, så har jeg da opnået rigtig meget med min kunst, siger han og forklarer, at malerierne også i skabelsesprocessen kræver energi.

Men ved både at være udøvende kunstner samt kunstformidler med det lille galleri, har Per Buk sikret sig, at de dage, hvor den brede pensel ikke rigtig kan svinges, da kan han i stedet koncentere sig om administrative opgaver: Kontakter skal knyttes, der skal trykkes invitationer og planlægges, betjenes kunder og føres regnskaber.

I dag har famlien accepteret, at Per har sin egen streg.

- Sågar min mor har et af mine billeder hængende nu, griner Per Buk og fortæller, hvordan maleriet har sneget sig ind i stuen, ind mellem blomsterbillede og landskabsmaleri.

Hustruen Annette har altid støttet Per og givet konstruktiv kritik - også selvom Per påstår, at han (næsten) har et kærlighedsforhold til maleriet. Et forhold, der bl.a. kan aflæses i titler som »Fuglen, der stoppede trafikken i et forsøg på at nå kærligheden« eller »Absolut Love«.

- At male er noget fundamentalt i mit liv. Det er en proces, der foregår helt inde i mit hjerte og rører ved så meget, at kærligheden nødvendigvis må blive et tema for mig, siger Per Buk og forklarer, at han, når han svinger penslen, kommer i en meditativ tilstand. Næsten som at rejse.

Så på en måde mener han, at han i sine billeder også forærer en slags rejser væk. Og ikke stressende forretningsrejser, men »rejser der ender med et smil«.

Gallerie Buk

Tved Kirkevej 11, Svendborg

åben onsdage 10-17

torsdage 17-19

lørdage 10-13

samt efter aftale