RINGE: Lille Anton på 15 måneder lod sig det ikke sige to gange, da spillemandsgruppen Polkagrisene i går slog de første toner an til årets harmonikatræf i Ringe ved at inviterede børn og personale fra byens børnehaver og dagpleje til at slutte kreds om sig i det store rød-hvide festivaltelt på stadion, så de sammen kunne hygge sig med at synge, lege og danse til en stribe populære børnesange.

Selv om han hørte til de mindste blandt de 65-70 børn i teltet, stilede Anton målbevidst mod kredsens midte - og faldt pladask for den store bas.

Hvad laver de dog

Med et solidt tag i det nederste af strengene vuggede han i takt til musikken og traskede bagefter rundt og kiggede nysgerrigt på de andre børn og deres medbragte voksne, der hoppede og klappede, vinkede og vrikkede med numserne til sange som » Mariehønen Evigglad«, »Tante Musika«, »Tossedans« og anden sjov musik.

Den lille nysgerrige fyr så ud, som om han undrede sig over, hvad de dog lavede, men greb tråden og ind imellem også en fremmed hånd, der villigt drog ham med i legen.

Lidt efter gik han igen sine egne veje og vrikkede fornøjet med hele kroppen.

Der var trangt på det beskedne trægulv i teltet, så Anton foretrak ind imellem sit eget selskab blandt borde, bænke og tomme barnevogne, hvor der var mere albuerum. Men musikken havde stadig sit tag i ham, og han hyggede sig gevaldigt, kunne dagplejer Birthe Madsen se med et halvt øje, mens hun legede med de andre små, hun havde med.

Ikke alle var så ugenerte som han, men spillemændene med det festlige navn forstod at spille sig ind på både store og små, så det blev en meget fornøjelig festivalstart.

Måske var det også begyndelsen til en ny tradition. Og hvem ved, måske trækker musikken og de bolchestribede telte så meget i de små tyvstartere, at de lokker forældrene med ind på festivalpladsen til mere af slagsen, når weekendens musikarrangement for alvor kommer i gang fra middag i dag.

Åbenlys beundring

Anton er i hvert fald brændt varm på Polkagrisenes store bas. Pludselig ville den lille fyr igen være med i inderkredsen og banede sig uden tøven vej ind til musikerne. Og igen var det især bassen, der havde en dragende virkning på ham.

Den ældre bassist kunne heller ikke stå for drengen med det lyse hår og de store blå øjne under den stribede hue og det praktiske regnsæt. Efter at have moret sig over den lille beundrer i nogen tid lagde han instrumentet fra sig på gulvet og dansede i stedet lystigt med ham.