ROLPESTED: Krudtskyerne fra nytårsaften har knapt nok lagt sig i den kolde januarluft. Vinden fejer bidende koldt hen over Gunnar Fejers Eng i bunden af Kløven bugt, og de godt 15 medlemmer af Marstal Jagtforening, der har vovet sig ud for at få brugt skydefingeren, står skiftevis i læ af foreningens campingvogn eller endnu bedre helt inde i det lille tranportable klublokale.

- KLAR, råber Kurt Kristensen med geværet klar ved skulderen, og jagtforeningens tidligere formand, Arne Elholm trykker den første lerdue ud af slyngen og ud over den det frosne vand.

Kurt trykker på aftrækkeren og skuddet brager. Men duen fortsætter sin flugt og lander uskadt i vandkanten.

Ikke den bedste start på årets første skydning, men det er ikke så meget konkurrencen, der tæller.

- Nej, det handler jo først og fremmest om, at vi med de her skydninger skal have »støvet ud af løbene«, som man siger, lyder det fra Kurt Skov, der står ved campingvognen og kigger på sine egne resultater efter første runde, som ikke er helt så gode, som han kunne have ønsket sig.

- Kort sagt er det her jo tidspunktet, hvor vi skal have lagt så mange anskydninger som overhovedet muligt, så når andejagten starter til september, så har vi så få anskydninger der, som overhovedet muligt. Men det er klart, at det også handler en lille smule om konkurrencen, indrømmer Kurt Skov, mens et par nye skytter melder sig til dagens nytårsskydning.

Vejret har indflydelse

- Det er da egentlig imponerende, hvor mange der har fundet ud i det her vejr for at være med. Nu er vi oppe på 17, og det er stort set det samme, som vi er til præmieskydningen i august, hvor der for alvor skydes om noget, konstaterer Bent Mikkelsen, som for en lille stund har overtaget tjansen med at holde styr på, hvor mange deltagere, der er, og hvor mange patroner, de hver får udleveret, mens foreningens kasserer er ude af campingvognen for at skyde en omgang »højre duer«.

Imens trasker Kurt Skov, der er en af foreningens instruktører, rundt og kigger på resultatet af sine seneste skud.

- Det er jo det, der kan være problemet med kulden. Man er pakket så godt ind i varmt tøj, at man ikke helt kan lægge skuddene, som man havde tænkt sig, griner han og kan konstatere, at han igen ikke fik alle duerne.

Inde i campingvognen sidder den anden instruktør, Kurt Kristensen, og vender, hvad det nu lige var, der gik galt, med et par andre medlemmer.

- Jeg tror, jeg har fundet ud af, hvorfor jeg ikke kan ramme i doubléen, lyder det tænksomt fra Kurt Kristensen, som mener at have sporet sig ind på, at problemet nok ligger i, at han, når der skal skydes efter to duer i samme flugt, trykker for hurtigt af.

Mere fremtid i øl

Andre har heller ikke været helt tilfredse med de affyrede skud. En lettere forfrossen deltager træder ind i den lille vogn og kigger rundt, mens han gnubber hænderne mod hinanden.

- Hvor er....., begynder han og kigger søgende rundt.

- Patronerne?, spørger Bent Mikkelsen hjælpende.

- Nej sgu. Hvor skal jeg betale for en øl. Det er der sgu mere fremtid i end patronerne, griner deltageren og går ud til de andre ventende jægere.

- Det er jo så også en vigtig del af det her arrangement. Hyggen og det at være sammen og at kunne udveksle nogle jagthistorier, forklarer Bent Mikkelsen og overgiver igen optællingen til kasseren, der vender tilbage fra skydningen sammen med formand Henrik Hansen, der som de fleste andre deltagere ikke er helt tilfreds med formen her på årets første skydning.

- Det gik ad helvede til, smiler formanden, som så i stedet kan glæde sig over, at nytårsskydningen, der egentlig skulle have været en juleskydning, har trukket så mange deltagere til.

- Det er faktisk de her skydninger, der giver foreningen penge i kassen. Så måske vi bare skal håbe på lige så koldt vejr til præmieskydningen i august, lyder der med et smil fra formanden.