På trods af finanskrisen er fynboerne i dag blevet mere økonomisk velpolstrede. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Antallet af fynboer med en årsløn på under 300.000 kr. er siden 2004 faldet med 25 procent, mens der samtidig er 44 procent flere med en årsindtægt mellem 300.000 og 400.000 kroner, og 70 procent fynboer tjener mellem 400.000 og 500.000 kroner.

Den største procentvise vækst, når det gælder udviklingen i personlønninger på Fyn, ser man blandt lønmodtagere med en indkomst på over en halv million kroner. Her er antallet de seneste fem år nær fordoblet til 8700 personer. Men hvad betyder det så for den enkelte fynbo?

Jo større indkomst eller formue man har, desto større behov vil man typisk have for rådgivning. En mere kompleks økonomi stiller krav om det, vi kalder en helhedsorienteret formuerådgivning.

Det betyder, at der bliver fokuseret på alle byggeklodser i økonomien lige fra den daglige økonomi til pension, forsikring, fast ejendom og investeringer - og ikke mindst hvordan de enkelte dele spiller sammen.

Med udgangspunkt i éns individuelle værdier er det ofte muligt at få mere ud af den samlede formue ved at flytte rundt på nogle af pengene i de enkelte kasser.

Derfor er det vigtigt, at man ser på sin økonomi i helhed frem for at betragte hver kasse isoleret.

Et andet godt råd er, at i stedet for pr. automatik at tænke på friværdi og pensionsopsparing som det største aktiv i privatøkonomien, bør flere i højere grad også sætte lønindkomsten under lup.

Tjener man for eksempel en halv million kroner om året, og har man 30 år tilbage på arbejdsmarkedet, svarer det i virkeligheden til et investeringsaktiv på mindst 15 millioner kroner. At forsikre dette aktiv tilstrækkeligt, f.eks. mod tab af erhvervsevne, kan være noget af det vigtigste at huske på.