08. februar 2010 10:35
Send artiklen Håndværkere klager over gebyrer til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Håndværkere i byggebranchen er bekymrede over, at kommunernes byggesagsgebyrer stiger. Gebyrerne må ikke være højere end de faktiske omkostninger, som kommunerne har.
Foto: MIKKEL DAMSGÅRD PETERSEN
Foto: MIKKEL DAMSGÅRD PETERSEN
Håndværkere klager over gebyrer
Håndværksrådet kræver loft over kommunernes byggesagsgebyrer, der er i stigning.
Gebyrligt: Landets kommuner har fundet en smart måde at kradse flere penge ind, selvom der er skattestop. Det mener i hvert fald Håndværksrådet, som kræver, at der bliver sat et loft over, hvor meget kommunerne må kræve i det såkaldte byggesagsgebyr.
13 anbefaler denne artikel
Når en kommune skal behandle et ønske om en byggetilladelse, har den ret til at få dækket omkostningerne ved det administrative arbejde. Prisen for det arbejde er lig med det såkaldte byggesagsgebyr - og den må ikke være højere end de faktiske omkostninger.
Men gebyrerne er ifølge en rundspørge blandt Håndværksrådets medlemmer steget i flere kommuner, og det får rådet til at råbe vagt i gevær. Bekymringen blandt håndværkerne går på, at kommunerne bruger gebyret som en kilde til ekstra indtægter i en tid, hvor skatten ikke må sættes op.
Det skriver epn.dk.
Arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri har tidligere undersøgt størrelsen på kommunernes byggesagsgebyrer, og det viste sig, at der var stor forskel på prisen på den samme type sagsbehandling. Gebyret for et parcelhus var for eksempel i Varde på godt 1200 kroner, mens det i Frederiksberg lå på næsten 28.000 kroner.
32 dage siden
Nu klager man over gebyrer for at få godkendelse...
Hvis så bare det kun var det, men husk! en alm. billig hjemmegjort carport den betaler man afgift af hvert år, lige indtil den ligger som råddent træ på jorden, og afmeldes.
En sådan står der stadigvæk ved mit gamle hus, som jeg solgte sidste år. Nu er det så den nye ejer der hænger på den, som jeg gjorde siden opførelsen i 1970.
Hvad den er løbet op i, har jeg ikke regnet på, men herlighedsværdien bliver fastsat som 1/10 af beboelsen.
Her 32 m2 hvilet i vores tilfælde betød det samme som et af vores små værelser fra 60erne
Jeg ved det ikke præcist, men vil tro at det er samme takst for en flot muret garage.
Der er lempet en hel del i lovgivningen ved. udestuer og carporte, men det har sikkert ikke noget prisen på godkendelse at gøre.
Jeg undrer mig over, I skriver det kun taget er kvarter.
De har en stab siddende ligesom et privat firma.
De tager jo heller ikke kun timeløn for den reelletid , men indkalkuler jo både kørsel, husleje, samt div andre udgifter.
det er vel helt i orden, at det er den der skal ha' en ydelse der betaler. Der er jo ikkenoget socialt, men en byggesag lig. en håndværker.
At der måske nok burde rettes på prisen, så et helt hus var væsentligt dyrere, er vi ikke uenige i, men de må vel ha' en eller anden begrundelse.
Når man skal godkende noget, så mener jag også de skal se på det færdige, om det har overholdt det de godkendte, for ellers kan man jo bare lave noget lort af gamle forskallingsbrædder sværtet med tjære og et par hullede gummistøler som afløb.
Det skal se ordentlig ud i forhold til omgivelser og naboer.
Det skal også være forsvarligt bygget, så det ikke blæser bort i stormen og tåler trykket fra sneen.
Hvis det er så stort det kræver afløb, så skal der jo også være tegning over dette, eks. en faskine.
Helt tilbage til da, jeg selv opførte mit hus i 1964, var der i den daværende Allesø-Næsbyhoved Broby kommune, et facadeudvalg, der havde til opgave at godkende facaden ud mod amtsvejen.
Hvilket siden har undret mig, at det grimme lort vi ser rundt omkring.
Det var ikke hverken en ansatte eller politiker der her var formand for byggekommisionen, men en udpeget håndværker, her en stor muremester.
Det pudsige var, at hans ord i visse sager havde mere vægt end kommuneingeniørens, hvilket godt kunne være til os lokales fordel, når/hvis vi var lidt uenige med ingeniøren.
Hilsen, Arne And
32 dage siden
Kommunerne kan frit beslutte deres takster - blot skal de som minimum have 5 kategorier. En udestue hører iflg. forvaltningen i Kolding ind under kategori 2, der dækker opførelse, om- og tilbygninger til énfamiliehuse - alt kaldes simple konstruktioner. Det paradoksale er så, at det koster samme pris at bygge et helt hus (uanset m2) inkl.garager og udhuse, som det koster at sætte en lille uopvarmet udestue på huset.
Efter min opfattelse burde udestuen høre hjemme i kategori 1, der omhandler garager, udhuse, drivhuse og andre mindre bygninger. Udestuen ville i så fald kun udløse en anmeldelsespligt jf. kap. 1.5 i bygningsreglementet.
Så vidt jeg kan se ved at surfe på kommunernes hjemmesider, er det meget forskelligt, hvad priserne er, og det lader også til, at der er forskel på hvordan de tolker grupperingerne fra bygningsreglementet.
Kommunerne må gerne oprette underkategorier og derved give mulighed for at differentiere priserne.
Forvaltningen, som jeg har ført uddybende samtaler med, skal jo blot administrere ud fra det takstblad, som er vedtaget i byrådet, så næste step er kontakt til politikerne i Plan-og Miljøudvalget for at vække deres interesse for emnet. I en tid hvor de gerne vil have "gang i hjulene" blandt håndværkerne er det uforståeligt, at bureaukratiet skal koste så meget, at det vil afskrække folk fra at gå i gang.
Et andet alternativ kunne være, at man fra Folketinget udarbejder ensartede regler, som kommunerne skal følge, og derved undgår det anarki der findes pt.
35 dage siden
Finder imidlertid Kr. 4500 for noget som dette, helt hen i vejret! Kender selvfølgelig ikke Kolding kommunes takster, men med en sag som denne, der er klaret på 10-15 minutter, så er "timelønnen" helt ude af proportioner!
Der burde være forskellige satser, alt efter hvor "stor" opgaven er, men det kan man desværre ikke altid regne med der er - især nu om dage, hvor kommunerne skal tjene penge, til det de mangler fra Christiansborg!