Der er sne i indkørslen og sus i frakkeskøderne bag det blå sommerhus på den attraktive grund lige ud til diget ved Hasmark Strand, som Karin Hansen har arvet.

- Min mor og far købte grunden i 1955, så jeg var her meget i min barndom. Og vores to døtre er jo nærmest vokset op herude, fortæller Karin Hansen.

- Man er vel født på første række, tilføjer hun med et bredt smil.

Karin Hansen byder indenfor til havudsigt og vinterhygge i sommerhuset og byder på kaffe ved bio-ethanol-pejsen, der sender ikke-forurenende varmestråler ud i stuen.

De seneste tre vintre har hun og hendes mand, Henning Hansen, boet på fuld tid i sommerhuset ved den populære nordfynske strand.

I 1999 arvede de huset. Siden har de boet i det hele sommerhalvåret. I 2003 begyndte de forberedelserne til at leve livet på stranden hver dag, da det gamle sommerhus blev revet ned og et nyt bygget op. I 2007 blev sommerhuset deres helårsbolig, da Henning Hansen gik på pension.

Det er ikke sjældent, at de to sender en kærlig tanke til Karin Hansens far, der købte stedet for 55 år siden. Han gav 3000 kroner for huset og siden 1000 kroner for grunden, da bondemanden endelig solgte sine udlejede sommerhusudstykninger på en del af Hasmark strand.

Et andet liv

På stranden oplever de to, at livet er mere tæt end i Næsby, hvor de boede på 200 kvadratmeter i 22 år. Selvfølgelig mest om sommeren, hvor der er liv på diget foran huset og op og ned ad grusvejene. Men også om vinteren, hvor helårsbeboerne i Hasmark holder sammen.

- Hjælpen er aldrig længere væk end din nabo, siger Henning Hansen, der selv er lidt af en handymand.

Sidste uge var det en trailer, der skulle ordnes. Næste uge er det noget andet. Og så går snakken, mens værktøjet går på omgang. Da en rygoperation i 2003 satte en stopper for Karin Hansens fysiske formåen tilbød genboen straks sin hjælp.

- Når jeg gør rent om fredagen hos mig selv, kommer jeg lige over og fortsætter hos dig, lød det fra genboen.

Og sådan blev det.

- Sådan ville det ikke have været i byen. Der går vi bare ind i vores lejligheder og lukker døren efter os, siger Karin Hansen, der har bevaret tilknytningen til arbejdsmarkedet med et halvtidsjob som bogholder på campingpladsen i Hasmark.

- Jeg var ellers gået på efterløn, men jeg kan godt lide at komme lidt ud, så jeg beholder det arbejdet lidt endnu, siger Karin Hansen, der dermed har overladt huslige pligter til sin mand.

- Jeg har altid sagt til ham, at jeg tog de første fyrre år med rengøringen. Nu er det hans tur, griner hun.

Plads til begejstring

Det er heller ikke dårligt, at økonomien får helt andre perspektiver, når der nu kun er en husleje. Det giver familien Hansen så meget plus på kontoen, at der er plads til at rejse væk i de helt kolde måneder. Tre uger i Thailand blev det til sidste år. De første to uger med døtrene og deres familier med de fem børnebørn. Den sidste uge alene.

- Den sidste uge blev faktisk lidt kedelig. Der var alt for stille, siger Karin Hansen.

Denne vinter har de været to uger af sted med nogle venner. Og det bliver sikkert til en tur mere, inden foråret og sommeren trækker familie og venner til stranden, motorbåden og terrassen foran huset på strandvejen.

Deres to døtre havde ingen kvaler med, at barndomshjemmet i Næsby blev solgt fra.

- Vores hjem vil altid være der, hvor I er, var deres kommentar.

Det varmede mere end bio-ethanol-pejsen.

Sammenhold

Selv om vejen uden for huset er næsten øde en kold januardag, hvor de fleste huse er lukket ned for vinteren, har de to ikke fortrudt eller kedet sig et minut, siden de blev helårsbeboere i sommerhuset.

Der er jo genboerne på den anden side af vejen, som også bor i sommerhuset hele året. Og der er en stor vennekreds der skal passes.

- Vi går ikke og glæder os til vinteren. Men det er da meget rart, at der også er lidt ro her en gang mellem, siger Karin Hansen.

- Vi kender de fleste. Husene går i arv. Så det er familier, der er kommet her lige så længe som mig. Og det er sjovt at følge, siger hun.

Der skulle ryddes op

Der udviklede sig til en kunstart at sortere og smide ud i samlingen af materielle forbrugsgoder og minder, da Karin og Henning Hansen skulle flytte fra 200 til 70 kvadratmeter.

Efter den omfattende grovsortering endte det med container-salg af møbler og diverse interiør fra strandvejen i Hasmark. I dag ved de, hvor deres gamle læderstue og et par af stolene står.

- Det værste at sortere var billeder og mine bøger - jeg havde et helt bibliotek, fortæller Karin Hansen, hvis mor var fotograf og derfor efterlod sig et væld af billeder.

- Henning endte med at køre de fleste bøger væk, da jeg næsten havde opgivet at sortere i stakke, der fyldte hele gulvet i det gamle soveværelse. Billeder, hvor jeg ikke kunne genkende noget, røg ud, afslører Karin Hansen, der har en kasse tilbage med moderens dias, der skal scannes og arkiveres på cd-rom.

Vi skal bæres ud

Parret har ingen planer om ældrebolig i byen, hvis alderen begynder at trykke. For selv om det kan være barsk om vinteren, når det er bælgmørkt, og saltvandet hagler mod vinduesfacaden, så ønsker både Karin og Henning Hansen, at de kan blive i sommerhuset, til de skal bæres ud.

- Når det rigtigt rusker, kan jeg godt tænke: Holder skidtet? Men det gamle sommerhus holdt til stormen i 1999. Så holder det her nok også. Jeg flytter i hvert fald ikke herfra, om jeg så vandt 37 millioner i lotto i morgen, bedyrer Karin Hansen.

- Så hellere en Ferrari, griner Henning Hansen.

De er enige om, at der ikke findes bedre udsigt end det vand, der er udsigt til fra alle stuens vinduer.

- Vi er så glade for, at vi har gjort det her. Jeg savner ikke noget. Jeg kan jo få en hel dag til at gå med at sidde og kigge ud over vandet. Det giver ro og fred i sjælen, siger Karin Hansen, der afslører, at der kan gå dage, hvor de ikke kommer længere end over til genboen.