Børnene i Børnehuset Vandtårnet i Odense stimler sammen i døråbningen og betragter genert den høje instruktørstol, det udslåede bord med alle farverne, udstillingen af små gipsansigter med eksempler på, hvad de kan blive malet som og så face- og bodyartist Lone Wolf Kirkegaard, der iklædt sit brede bælte proppet med pensler tilbyder at udsmykke de generte ansigter.

Men ingen vil. Indtil en modig Sofie Madsen efter et minut med overvejelser sætter sig i stolen. Hun vil gerne males, og det skal være et flot mønster, gerne i lilla farver - lige som blomsterne på hendes bluse.

Sofie sidder helt stille, mens Lone Wolf Kirkegaard med svamp og pensel på få minutter pynter hendes ansigt med overdimensioneret lilla øjenskygge og finurlige krummelurer.

Sofie hopper ned fra stolen med et smil, og de andre piger stimler sammen om hende. De er imponerede. Og pludselig har den generte samling af børn - især piger - dannet en kø foran instruktørstolen og damen med penslerne.

Næste ansigt på pladsen tilhører Mikkel Lund Hansen. Han sidder i stolen med det ene knæ trukket næsten op under hagen. Foden, der er iklædt Spiderman på blå baggrund i strømpefacon, vipper lidt på kanten af stolesædet. Lige om lidt er Mikkel Lund Hansen selv Spiderman. Det er i hvert fald hans ønske til Lone Wolf Kirkegaard, der har de fleste kendte tegneserierfigurer i fingrene og mere til.

Hun blev uddannet make-up-artist for snart seks år siden i Odense og har suppleret sin uddannelse med kurser i ansigtsmaling og body-paint i udlandet. I dag lever hun af at dekorere både ansigter og kroppe, hun underviser pædagoger og andre i ansigtsmaling og stiller op til diverse events, hvor udsmykning af ansigt og krop er passende.

Der går heller ikke mange øjeblikke, før Mikkel Lund Hansen kan tage skoen på igen og springe ud på gulvet som Spiderman.

- Den gode af slagsen, forsikrer han.

- Den onde er nemlig sort, lyder forklaringen.

Alberte Maria May Hertz har nærmet sig det sorte stykke stof, hvor Lone Wolf Kirkegaard har hængt små gipsansigter på display. Hun peger forsigtet på ansigtet med den grønne sommerfugl. Den kunne hun godt tænke sig - måske i rød.

Sådan bliver det. Da Alberte Maria May Hertz sætter sig stille i stolen, har Lone Wolf Kirkegaard allerede dyppet den dråbeformede svamp i både guld og rødt, så hun kan duppe en smuk sommerfugl frem på Alberte Maria May Hertz’ kinder.

Med pensel maler Lone Wolf Kirke-gaard hvidt omrids og følehorn på sommerfuglen. Alberte Maria May Hertz trækker sit ærme op. Helt forsigtigt spørger hun om, hun kan få en blomst på hånden - måske en rose. Det kan hun. Vupti. Og så kan Alberte Maria May Hertz flyve over til de andre piger og lade sig beundre.

Halvanden time går hurtigt i selskab med Lone Wolf Kirkegaard. Da hun begynder at pakker farverne, bordet og stolen sammen, flakser der flere sommefugle rundt i Vandtårnet, og en del piger har ansigter prydet med fine mønstre. Drengene havde vist for travlt.