Der bliver drukket tæt og kneppet meget i Kamilla Hega Holsts debutroman om den fødselsdepressionsramte Laura og hendes lille navnløse og grædende søn. Til gengæld er der ikke meget kærlighed i "En kærlighedshistorie". Og den kærlighed, der er, ender galt.

"En kærlighedshistorie" er med andre ord ikke en opmuntrende roman. Til gengæld hænger den ved i erindringen, fordi den er så kompromisløs i sin skildring af et miljø og en familie på sammenbruddets rand.

Det er realisme, der gør ondt på en god måde.

Hega Holst, der hidtil har skrevet børnebøger, har dog givet Laura og hendes skvat af en mand og hendes fordrukne mor et så kuldslået og et så følelsesmæssigt afstumpet liv, at man nogle gange kommer snublende tæt på at tvivle på karakterernes ægthed.

For det kan da ikke være rigtigt, at ingen vil se, hvor galt det står til for familien. Dertil kommer de lapsus, der opstår i teksten. Som når Laura ikke kan tage sig sammen til noget som helst på den ene side - og to sider længere fremme tager en bus ud i verden sammen med sit barn i barnevogn.

Trods indvendingerne hænger Lauras smertelige og deprimerende historie helt overvejende godt sammen. Og derfor bliver det en fornøjelse at se Hega Holsts næste roman.

Bogen udkommer fredag

Kamilla Hega Holst: "En kærlighedshistorie". 174 sider, 250 kroner, Samleren.