I udstillingsrummet på H.C. Andersens Museum i Odense, der, hvor dronningens papirklip om "De vilde svaner" fløj højt indtil for nylig, hænger der nu ikke mindre forunderlige klip. Tilsat forunderlig musik, der lyder som sax og saks og også er det. For da papirklipperen Karen Bit Vejle endelig lindede på sine gulvtæpper i hjemmet i Trondheim og viste en tv-kollega sine papirklip, begyndte det at gå stærkt.

Resultatet - det er det, der kan opleves på udstillingen "Med Saksen som pensel". Den har været rundt i hele Norge og kommer nu fra Kunsten i Aalborg, og selv om Karen Bit Vejle siger det med lav stemme, så er det alligevel et faktum: På en måned kom der 9000 nordjyske besøgende for at se, hvad det er, den fynsk-norske psaligraf havde gemt så godt under gulvtæpperne.

Fra Ejby til Brovst

Karen Vejle, som kom til at hedde Bit, fordi hendes jaloux storebror gav hende det som øgenavn, blev født i Ejby på Fyn i 1958.

- Min far var bankdirektør, og vi flyttede til Brovst, da jeg var halvandet år gammel. Alligevel har jeg altid kaldt mig fynbo, for det er det, der står på min dåbsattest, siger Karen Bit Vejle.

Hun begyndte at læse dansk på universitetet i Aalborg, men da skete der to ting. Dels besøgte hun H.C. Andersens Hus i 1983, dels blev hun inviteret til både giftermål og Trondheim i 1985.

- Jeg har klippet i papir, siden jeg var 16. Derfor var det vigtigt for mig at komme til Odense for at se, hvordan H.C. Andersen klippede sine klip. Det besøg foretog jeg i 1983, og jeg må sige, at da jeg kom her til Odense - til højborgen for papirklip - tog mit liv en drejning. Jeg besluttede mig for at tage orlov fra studiet og klippe vignetter til brevpapir og kuverter. Men det vigtigste var jo at se, at Andersen også kun havde brugt saks til sine klip. Ligesom mig.

- I 1985 rejste jeg så med min mand til Trondheim, fik tre børn - og arbejdede indtil 2006 som redaktionschef på norsk tvs program "Tore på sporet". Et program, Tore og jeg opfandt, og som det danske tv-program "Sporløs" er kopieret efter.

Fra mørke til lys

- Men så i 2006 blev jeg syg. Ramt af ME, som betyder Myalgisk Encefalopati. Jeg var så træt, at jeg måtte ligge i et mørkt rum uden lys og lyd i et år. Og det var der, en af mine kolleger kom på besøg. Han så, at jeg havde alle mine papirklip liggende under gulvtæpperne. Dels lå de rigtigt godt der uden at blive krøllede, dels havde jeg aldrig drømt om at udstille dem.

- Men det lavede kollegaen om på. Han fik Kunstindustrimuseet i Trondheim til at lave min debutudstilling, og der kom så mange mennesker, at det blev en kæmpe succes. Mit liv blev ændret. For jeg har altid godt kunnet sidde med en saks i hånden og klippe. Det er ikke det, der gør mig syg og træt, siger Karen Bit Vejle.

Nordisk vandreudstilling

Derefter blev udstillingen "Med Saksen som Pensel" til. Som en nordisk vandreudstilling, der vises i de nordiske lande frem til 2012, støttet af Nordisk Kulturfond.

Den viser 75 værker, monteret mellem glasplader, så de kan hænge frit i rummet og ses fra alle sider. Det største værk måler 5 x 1,2 meter, og det er klippet over musik af Sjostakovitsj. Nærmere præcist hans første klavertrio opus 8.

Mens vi går langs det lange værk, forklarer Karen Bit Vejle om dets tilblivelse:

- Jeg fik en bestilling fra konservatoriet, om jeg kunne klippe den første klavertrio til en koncert. Derfor lyttede jeg til den i to måneder og læste alt om Sjostakovitsj. Til sidst havde jeg knækket værket. For musik er jo ligesom matematik. Og derfor ser man på mit klip også, at der er to ledemotiver, der går igen gennem hele værket. Og rytmen, der skifter. Indrammet af årstiderne. Og med en bort, hvor der er en blomst for alle de mennesker, der kom til koncerten, lyder det fra Karen Bit Vejle med en begejstring og en tone, der er samstemmende med den energi og kreativitet, der udgår fra papirklippet.

Saks og sax gør virkeligheden forunderlig og papir til et eventyr.

Om udstillingen

H.C. Andersens Hus: "Med Saksen som Pensel", Karen Bit Vejle, til 16. maj. Efter Odense rejser udstillngen til Nordens hus i Reykjavik på Island og senere til Tammersfors og Helsinki i Finland.