Det er ikke i studiet eller hjemme, Nikolaj Nørlund skriver sine sange.

Det kræver langt mere isolation og distancering fra hverdagen.

Da han skrev teksterne til sit seneste album "Tid & Sted" tilbragte han derfor to uger i Berlin, hvor han placerede sig i en lejlighed med tom- me vægge, der efterhånden skulle fyldes med hans tekster.

- Jeg havde ikke skrevet danske tekster siden 2003, fordi jeg kun skriver, når jeg skal. Jeg er ikke en af dem, der tager notater hele tiden. Jeg gemmer det på den store harddisk og hiver det frem, når det skal bruges. Da jeg kom i gang, kunne jeg pludselig huske: "Nå ja, dét her er Nørlund". Og så holdt jeg fast i den stemning. Man skal ikke være bange for at holde fast. Det kræver mod at stå ved, forklarer Nikolaj Nørlund.

Mere metode end gave

Han trykkede på den store Berlin-plade og havde medbragt David Bowie og Iggy Pop for at komme i den rette stemning.

Men han kunne lige så godt have tilbragt ugerne i et sommerhus på Samsø eller i Sydspanien.

- Det handler ikke så meget om stedet, men om ikke at skulle være der for andre. Man skal være i sin egen verden og ikke stå til rådighed. Efter et par dage når man den dér særlige grad af koncentration. Men altså, det er jo bare arbejde, konstaterer Nikolaj Nørlund.

Han anser det mere for at være en metode end en gave, at han kan skrive tekster til et helt album på to uger, mens andre sangskrivere bruger flere år.

- Det er vigtigt med selvkritik, men det må ikke tage overhånd. Man må ikke kassere efter blot to linjer. Jeg printer alle mine tekster ud og sætter op på væggene. Så spiller og synger jeg på kryds og tværs, mens jeg finder ud af, hvad sangene mangler, og hvad de alle- rede har. På den måde får sangene et søskendeagtigt sammenhørsforhold, fortæller han.

C-stykke skåret væk

Sangene kalder han små noveller, som man kan gå ind i og forlade igen uden at drage nogen højere konklusion.

- Jeg betragter dem ikke som specielt højtragende, hvilket stemmer meget godt overens med musikkens udtryk. Jeg går i en helt anden retning end de herskende, progressive bølger. Jeg går mod det enkelte, og det eneste c-stykke, der var med, skar jeg væk igen, forklarer Nikolaj Nørlund.