Film: En næsten fyldt sal er i Café Biografen til snigpremiere på Christoffer Boes "Alting bliver godt igen".

Imens sidder instruktøren ude i caféen og spiser aspargessuppe. Ikke noget med at sidde og se sin egen film og lure på publikums reaktioner.

- Det ville nærme sig kinesisk vandtortur at se filmen igen. Jeg har arbejdet intenst med den i et år, og nu har jeg set den mange gange nok. Nu skal den leve sit eget liv, siger Christoffer Boe, der aldrig ser sine gamle film.

- Det ville være skidt, hvis jeg var rockmusiker, for så skulle jeg skrive nye numre, hver gang, jeg skulle spille live.

Men vil han ikke se den nye film igen, så vil han gerne tale om den. Til publikum efter visningen. Og til avisen under aspargessuppen.

Afbrudt af et par rygepauser, hvor Christoffer Boe pulser på Camel uden filter. Ligesom filmens hovedperson spillet af Jens Albinus.

Faktisk har Christoffer Boe tidligere beskæftiget sig ret intenst med at finde ud af, hvilke cigaretmærker, der var det foretrukne på lærredet af filmhistoriens store skikkelser.

Og han ved, at skuespilleren Alain Delon, som han kalder for verdens smukkeste mand, har et cigaretmærke, der slet og ret hedder Alain Delon.

- Det findes kun i Cambodia, og jeg har forsøgt at overtale Alain Delon til, at jeg måtte bruge cigaretterne i en af mine film, men det ville han ikke være med til, konstaterer Christoffer Boe.

Og således kunne man godt stemple den 35-årige instruktør som nørd, cineast, detaljerytter og meget andet, der alt efter temperament kan opfattes rosende eller det modsatte.

Referencerne

Man er ikke et sekund i tvivl om, at Christoffer Boe kan sin filmhistorie, og anmeldere har gennem tiden hæftet sig ved, at han citerer flittigt fra den. At hans værker er fyldt med referencer til andre film. Men den køber Christoffer Boe ikke.

- Mine film dyrker ikke, at jeg har set andre film. Det er et sjovt spil at referere fra andre film, men det giver ikke noget, og det vil ikke gøre dig klogere på mine film, at du har set en Godard-film, siger Christoffer Boe med adresse til et af idolerne, den franske ny-bølge-pioner, Jean-Luc Godard.

- Film skal ikke være filmvidenskab. Det kan du læse, hvis det er det, du vil.

- Filmsproget er der for et formål: At fortælle historier om kærligheden. Og om jeg personligt har lyst til at spise aspargessuppe, ryge en smøg eller se en Godard-film har intet med min film at gøre, fastslår Christoffer Boe, som med "Alting bliver godt igen" har lavet en thriller, med et personligt touch og tvist.

Noget, der til at begynde med følger thrillerens konventioner, men også udfordrer dem og ender som en historie om kærlighed, der ifølge Boe er det store altfavnende emne.

- At se en film kan være en lille kærlighedsoplevelse. Men den store forelskelse er kærligheden, siger Christoffer Boe, som gerne udforsker det, der sker med mennesker, som - ofte selvforskyldt - taber kærligheden.

Mennesker, der får tilbudt en gave og fejler. Og hvor fejlens rod skal findes i dem selv.

- Vi er som mennesker gode til at grave vor egen grav. Spørgsmålet er så, om vi når at hoppe op af den i tide, lyder det fra Boe.

Politisk spænding

Inden "Alting bliver godt igen" når til kærlighedshistorien, ligner den en spændingsfilm med klare politiske undertoner.

Christoffer Boe havde med sin ven, dokumentarinstruktøren Christoffer Guldbrandsen, diskuteret krigen i Afghanistan. I filmen kører hovedpersonen en hjemvendt soldat ned og finder i hans taske billeder, der indikerer, at danske soldater har udført tortur.

- Jeg undrer mig over, at krigen interesserer os så lidt. Når vi slår andre ihjel og vore unge mennesker bliver slået ihjel, så sætter det tilsyneladende ikke nogens pis i kog, og det afgør ikke valg, siger Christoffer Boe, som uden moraliserende pegefingre har villet undersøge det spørgsmål.

Hovedpersonen er en filminstruktør, der både i rygevaner og valg af fodtøj har en vis lighed med Christoffer Boe, og han bliver stadig mere krampagtig i sit forsøg på at gøre det rigtige i forhold til de kontroversielle billeder og den soldat, han har kørt ned.

- Han er nok det mest uheldige menneske i verden til den opgave, siger Christoffer Boe.

- Vi fortæller alle historier om os selv og iscenesætter vore liv. Men det billede, vi har af os selv, er ikke altid det rigtige, fortæller Boe om sin hovedperson, der som handlingen skrider frem bliver mere og mere paranoid.

Om det så er med rette, må være op til den enkelte biografgænger at afgøre, for Christoffer Boe giver os brikkerne til et puslespil, men han vil ikke afgøre måden, vi lægger det på.

Et vigtigt redskab for filmmageren Christoffer Boe er castingen.

- Det tog mig lang tid at indse, at det skulle være Jens Albinus i hovedrollen. Men da det skete, faldt figuren på plads, siger Christoffer Boe, der arbejder med en blanding af yderst velkendte og nærmest ukendte ansigter i rollerne.

- Der er alt fra Paprika Steen, der nærmest er født foran et kamera til non actors. Jeg synes, det hele bliver levende og troværdigt med de nye ansigter, siger Christoffer Boe.

Tilgængelig film

Boe debuterede i 2003 med "Reconstruction", der vandt priser i blandt andet Cannes.

"Alting bliver godt igen" er hans fjerde spillefilm, og den bliver betragtet som den mest tilgængelige af hans film, der ofte har fået prædikatet smalle og intellektuelle.

- Jeg har aldrig lavet en film, der kræver, at du har set alle mulige film før. Men jeg laver heller ikke film for 12-årige, siger Christoffer Boe, der ikke bryder sig så meget om prædikatet smalle film.

Men som til gengæld også erkender, at han aldrig kommer til at lave mainstream-film.

- Mainstream er lig med at fortælle ingenting til alle. Jeg har derimod den der absurde trang, at jeg vil fortælle alt til netop dig, siger Christoffer Boe, der hellere vil berøre 10 eller 20 mennesker rigtig meget med sin film end at berøre en kvart million ganske lidt.

- Men jeg har ingen intentioner om at male mig op i et hjørne. Jeg er meget opmærksom på de skiftende spilleregler, siger Christoffer Boe, der ikke har det fjerneste imod at lave underholdende film. Der skal bare være mere på spil end ren underholdning.

- De bedste film har noget rensende og terapeutisk over sig. Når du ser dem, kan du komme ud fra biografen som et bedre og mere reflekterende menneske, siger Christoffer Boe.

Spies og Glistrup

Nu hvor han har lagt "Alting bliver godt igen" fra sig, for at den kan leve sit eget liv, og mens han med rimelig sindsro afventer anmeldelserne, er han i gang med to nye projekter. Det ene er "Beast". Et psykodrama a al "Rosemary’s Baby" på ultra lavbudget.

Den anden er en film om venskabet mellem Mogens Glistrup og Simon Spies.

- To personer, der betød meget mere for Danmarkshistorien end de samtidige 68-hippier, der sad på en bagtrappe og røg hash, siger Christoffer Boe.

Filmen skal følge de tos venskab frem til 1973, da Glistrup kom i Folketinget med Fremskridtspartiet.

- Den ene havde ekstrem fokus på lyst og sendte hundrede tusinder ud at rejse. Den anden havde fokus på frustrationer og satte ord på den lille mands modvilje mod bureaukratiet, siger Christoffer Boe og peger på, at begge endte som tragiske figurer.

Og for Christoffer Boe er der en vis tiltrækning i det tragiske. Selv om han betegner sit eget liv som lykkeligt.

- Vi kender alle det der med, at vi som små børn har stået og kælet med en kattekilling og samtidig følt trang til at kvæle den, lyder det fra filminstruktøren, der er meget åben for, at tab - for eksempel af kærlighed - åbner en masse muligheder.

Og den slags kan der laves film på. Tab, smerte og melankoli. Selv om det ikke bliver mainstream.