Brandmester Søren Brodersen fra Odense Brandvæsen kaldte det en "god brand" og konstaterede, at hverken udstillinger på Brandts eller mennesker kom til skade, da der søndag 17. januar udbrød brand i et af kunstakademiets lokaler på Brandts.

Den beskrivelse har de studerende på Kunstakademiet svært ved at forstå.

Mange af dem har mistet flere års arbejde. Talrige unikke værker, der aldrig kan genskabes, er brændt til ukendelighed.

- Jeg har det, som om en del af mig er død. Alt mit arbejde fra de seneste tre et halvt år er gået op i røg. 19 malerier, flere skulpturer og filmrekvisitter er enten brændt op eller så sodskadede, at de ikke kan reddes. Det hele lugter forfærdeligt af brændt bacon eller spegepølse og vil aldrig kunne udstilles eller sælges, fortæller 30-årige Henriette Hellstern-Kjøller.

Hun har allerede smidt samtlige kunstværker ud i to store røde containere ved Amfiscenen, hvor hundredvis af forkullede rammer og sodsværtede malerier ender deres dage frem for under spotlys på gallerier og udstillinger.

Noget er dødt

Det eneste, Henriette Hellstern-Kjøller har tilbage, er en bunke digitale minder på sin computer.

- Mine malerier var abstrakte og ekspressionistiske. Det er meget følelsesladet kunst, der skabes i nuet. De kan ikke males om eller genskabes. Derfor har jeg mistet hele min referenceramme og en stor del af det, der har formet mig som menneske. Som kunstner føler jeg mig amputeret, fortæller Henriette Hellstern-Kjøller, mens hun viser billeder af sit totalt udbrændte arbejdsområde.

- Selv om malerier er materialistiske, og ingen personer kom noget til, føler jeg det faktisk, som om noget i mig er forsvundet for altid, si- ger Henriette Hellstern-Kjøller, hvis uddannelse kører videre som planlagt, omend undervisningen i en periode rykker til andre lokaler.

En sandt mareridt

Kunstnere overlever ofte trods hårde odds, fordi de har en indbygget overlevelses-mekanisme, der træder i kraft i modgang, konstaterer Henriette Hellstern-Kjøller. Men dette scenarium havde hun ikke forestillet sig i sit værste mareridt.

Hun får ikke dækket noget ud over de arbejdsredskaber, der er ødelagt. Det er der mange andre studerende, der ikke engang gør.

Alt, hun har tilbage, er en papkasse med skruetrækkere, en notesbog og en fjer. Man kan roligt tale om, at tavlen er hvisket ren og lærredet helt tomt.

- Nogle ville sikkert kalde det en spændende udfordring, og at man skal bruge situationen konstruktivt. Modgang gør mig også irritabel og energisk, hvilket der kan opstå interessant kunst ud af engang, når chokket har lagt sig. Men det kan de mange, der har mistet ansøgningsværker til de store forårsudstillinger og udenlandske akademier ikke bruge til noget som helst, konkluderer Henriette Hellstern-Kjøller.

Så en god brand. Det kan man roligt konkludere, at Kunstakademiet ikke kalder den brand, der var skyld i den sorteste søndag i skolens historie.