I 2.a på Paarup Skole nord for Odense ved eleverne, at de skal være stille i timerne. For ellers bliver det sværere for deres kammerat Cecilie Kallager, der ikke er født med evnen til at høre, at følge med i, hvad der bliver sagt.

Men så smidigt har "systemet" langtfra været undervejs i de ni år, Cecilies forældre har kæmpet for den døvfødte datters ret til et liv med lyd.

- Vi har tit følt os syltet, men det er trods alt os, der kender vores datter bedst, siger Rune Kallager, der blandt andet måtte bruge lang tid på at overbevise personalet i Cecilies børnehave om, at det efter en vellykket operation med implantater ikke længere var godt for Cecilie at bruge tegnsprog. Så udviklede hun nemlig synet og ikke høresansen, som hun skulle.

Audiologopæd Lone Percy-Smith, der har forsket i døve børn, der ligesom Cecilie har fået et implantat, giver Rune Kallager ret i, at det er et problem, at der ikke er ens tilbud til alle børn.

- Flere forældre oplever det som et lotteri, når de tilbydes vejledning og rådgivning fra forskellige instanser, siger hun, der er ansat på Gentofte Hospital - ét af de to danske sygehuse, der i dag er i stand til at give døve børn hørelsen tilbage.

- I Danmark er vi endnu langt fra den gode prognose, vi kender fra udlandet. Her lærer op mod 90 procent af de implanterede børn at tale lige så godt som Cecilie. Det afhænger af, om de har fået den rette genoptræning af høresansen, siger Lone Percy-Smith.

I Odense-forstaden Villestofte har familien Kallager ikke mistet modet. Langtfra.

- Cecilie er et hørende mirakel. Vi bliver hele tiden bekræftet i, at vi gjorde det rigtige, da vi valgte at tage kampen op. Uanset hvad "systemet" mener, siger Rune Kallager.