Et atelierværelse set igennem et slør af tråde.

En kvindelig cowboystjerne.

En næsten usynlig kvindenakke.

To identiske stole med en balancerende kvinde.

En sammenbundet menneskeflok på vej i sneen.

En stor gran i snevejr.

En forslidt giraf.

Firkanter, der forsvinder ind i et hul i hinanden.

Lyder det mangfoldigt?

Hvis ja - og hvis man er elsker af mangfoldighed, så er chancen der fra i dag, for da åbner Museet for Fotokunst på Brandts "This Way 10". Det er den anden udstilling af slagsen, hvor unge fotokunstnere viser, hvad der optager dem lige nu. Første gang, der var "This Way", var i 2007.

Tag nu bare fotoet af et atelierværelse set igennem et slør af tråde. Det hedder "Hjemme igen" og er skabt af Kaspar Bonnén, 41. En af de ældste af de udstillende fotografer.

Billedet af værelset kan være svært at afkode, for det er, som om kunstneren har gjort alt for, at vi ikke skal se det ordentligt.

- Når vi ser noget, så ser vi det altid gennem noget andet. Gennem et filter. Gennem egne forestillinger, siger Kaspar Bonnén, som lige nu er optaget af at skabe nogle komplekse eller labyrintiske billeder, hvor man ikke kan se hele billedet på en gang. Hvor man altså som tilskuer bliver nødt til selv at stykke sammen, hvad man ser.

- Mine billeder er et kaos af alt muligt. Noget forestiller noget. Noget er frit kaotisk. Så det bliver et net af forskellige ting. Hvis man sidder i et rum, så er der samtidig en masse ting, der foregår. Man sidder og tænker på noget andet, samtidig med at man måske siger noget tredje. Man er ikke bare i et rum. Man har nogle tilstedeværelser eller nogle fantasier, som jeg prøver at vise i mine billeder, siger Kaspar Bonnén, der har fem billeder med på udstillingen. Billeder, som er en blanding af tegning og foto.

Tilskuer på arbejde

Når man går rundt på udstillingen "This way 10" og ser på fotografierne, står det hurtigt klart, at den er god nok, den med mangfoldigheden. Men det er også meningen, siger museets direktør, Ingrid Fischer Jonge.

- Vi viser 8 kunstnere, hvor eneste fællesnævner er deres originale udtryk og selvstændige position i dansk samtidsfotografi. Hver for sig præsenterer de en måde at arbejde med det fotografiske medie på, som er unik. Samtidsfotografiet kan ikke sættes på formel, siger hun.

- Det er jo specielt at have et museum for fotokunst, siger Kaspar Bonnén, som mener, at museet i Odense opfylder sin mission, som er at udforske fotografiets grænser, men også fokusere på den enkelte kunstner.

- Så vidt jeg har fulgt med, så gør de det også. Jeg har hørt om flere udstillinger, som jeg syntes lød interessante. Men desværre har jeg ikke set så mange af dem, siger Kaspar Bonnén, der som de øvrige fotografer ikke bor på Fyn, men i København, Amsterdam og London.