På Swallow Island ude midt i Atlanterhavet levede man i mange år af sardinfangst. Det gik rigtig godt, men nu er de fede tider ved at være forbi. Opsvinget er vendt til et svimlende dyk, da det er gået op for de fleste, at olierede dåsefisk faktisk er ret klamme. En optimistisk, men falsk borgmester har tømt kommunekassen for at etablere et Sardinland, der skal trække turisterne til og igen få gang i hjulene.

Det lokale opfindergeni, Flint Lockwood, der indtil videre ikke har haft synderlig succes med hans mærkværdige anordninger, opfinder en maskine, der kan omforme vand til mad. Ved hjælp af hydrogenetisk mutation håber Flint på at vende nedturen for det lille samfund.

Ved åbningen af Sardinland kommer Flint galt af sted, men som ved et mirakel havner maskinen mellem skyerne og ved hjælp af fjernkontrol omdannes nedbør til cheeseburgers, hotdogs, pizza eller spaghetti med kødboller. Begejstringen kender ingen grænser, men bag byen hober et bjerg af uspist mad sig op og minder om, at madorgiet er for godt til at kunne vare ved.

Når man har fået den særprægede præmis på plads, er noget af det mest indbydende ved "Det regner med frikadeller" det fornøjelige og sympatiske persongalleri: En teknofobisk fisker, der ikke kan sende en email, uden at det går galt, en genert erhvervspraktikant, en mobbet opfindernørd og en sort, temperamentsfuld politibetjent.

Figurer som perfekt spejler dem, der sidder og kigger på filmen.

Aldrig formanende

Undervejs er der gode pointer om selvrealisering, miljøsvineri og prisen, der skal betales, når de fede tider ikke længere er så fede, men filmen tramper aldrig rundt i dem eller vender dem i en formanende retning. Humoren er skarp og fokuseret. Den digitale streg farverig og blød. Persontegningen nogenlunde nuanceret med vidunderlige øjeblikke mellem Flint og faderen med de usædvanligt buskede øjenbryn.

Men det egentlige omdrejningspunkt er naturligvis iscenesættelsen af den eskalerende katastrofe og den farverige finale, hvor vores helte bevæger sig ind i det store, himmelske madmonster, der befolkes af menneskeædende grillkyllinger og andre sære væsner: Mutationen af maden har ført til supermad, der ikke kun er forvokset, men også lynende intelligent.

"Det regner med frikadeller", der er baseret på Judi og Ron Barretts børnebog, er blevet en pæn succes i USA. Og man kan godt forstå hvorfor. Filmen er ikke bange for at konfrontere samtidsproblemerne og lander perfekt i en krise, hvor de gode tiders overforbrug perspektiveres med forretningsdød, arbejdsløshed og bankfolk, der skraber penge ind uden hensyntagen til, hvordan samfundet ellers ser ud.

Især den grotesk overvægtige borgmester er lige i øjet. Et perfekt billede på den grådige politiker, der vil have mere og mere uanset omkostningerne. Han ender med at æde tømmerflåden, der holder ham i live.

I udvalgte biografer vises filmen i digital 3D, og der kan vælges mellem originaludgaven og den danske versionering, der blev vist for pressen. Tjek din lokale biograf, hvis du er i tvivl.

Premiere i dag i Biocity og CinemaxX Rosengård, Odense, Scala, Svendborg, Panorama, Middelfart.

"Det regner med frikadeller" (Amerikansk, Originaltitel: "Cloudy with a Chance of Meatballs") Spilletid: 90 min. Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år.