Det har lige været nytårsaften, og jeg fik som mange andre et væld af sms’er med nytårshilsner. Vi kan få kontakt med hinanden på fem sekunder - uanset, hvor vi befinder os. Føler jeg mig fremmedgjort? Ikke det fjerneste. Og da nytår 2010 satte rekord i antallet af sms’er, er jeg nok ikke den eneste.

Alligevel hører man ofte, at vi fremmedgøres af den ny teknologi, og særligt er teknologien inden for kommunikation den store synder i fremmedgørelse og upersonlig kontakt. Vel erstatter en sms ikke en telefonsamtale, og telefonsamtalen erstatter ikke det personlige møde. Men det supplerer hinanden.

Når vi ikke har tid til at mødes, kan vi holde kontakt via telefon, sms, facebook og meget mere. Børn og teenagere har bestemt ikke et mindre socialt liv i dag på grund af alternative kommunikationsmuligheder.

På den lange forretningsrejse kan jeg få en saltvandsindsprøjtning ved at ringe via min videotelefon og se og høre min to-årige datter og omvendt. I nær fremtid er skærm-mediet så udviklet, at det i den papirstynde, fleksible udgave kan følge os i inderlommen eller håndtasken. Pludselig er videokonferencen ikke kun forbeholdt de større virksomheder. Den bliver hver mands eje, og vil udløse helt nye socio-kulturelle adfærdsmønstre.

Nye behov og krav vil opstå, både på forbrugermarkedet og indenfor business to business. I stedet for at føle fremmedgørelse, kan man med nysgerrigt sind, hoppe på køretøjet, der kører ud i nyt uprøvet terræn. Virksomheder må være opmærksomme på de nye behovsområder, der opstår, samt på produktområder, der overflødiggøres, da nye ydelseskombinationer med større samlet værdi tager over.

Da der i sin tid i England blev forudsagt at alle husstande i fremtiden ville få en telefon, blev dette øjeblikkeligt skudt ned. Det kunne logisk nok ikke lade sig gøre, da der ikke ville være nok mennesker til at bemande omstillingscentralerne.

Udviklingen vil skærpe den igangværende individualisering. Den enkelte behøver ikke at passe ind i en, af omgivelserne, fastlagt skabelon. Uanset temaer, interesseområder, behovsområder kan der øjeblikkeligt findes f.eks. meningsfæller worldwide via internettet.

Udviklingen får, på forskellig vis, stor indflydelse på alle virksomheder og mennesker. Hvad vil det f.eks. betyde for udviklingen af de trykte medier, f.eks. mediet her?

Jeg er selv typen, der zapper igennem medierne for at finde artikler med de temaer, der pt har den store interesse. Men i fremtiden kan jeg nok indstille min informationsformidling ud fra søgekriterier, efter de temaer, der pt interesserer. Måske er jeg f.eks. træt af at deltage i diverse sammenkomsters usagligt funderede klimadiskussioner, og søger derfor faglige artikler om klima, sammensætning af drivhusgasser, og disses forskellige påvirkning på den samlede CO2-udledning? Så får jeg løbende tilsendt artikler/film, og det kan ses på skærmen, jeg har med i tasken. Blot et enkelt eksempel..

Fremmedgørelse, slet ikke. Skærpelse af individualiseringen samt mere nærhed på distance.