Du har en brødrister, der aldrig er i brug. Naboen har fået ny radio og har dermed en af ældre dato i overskud. Første indskydelse ville være at smide forbrugsgoderne direkte i storskrald. I dag er der imidlertid endnu en mulighed på Freecycle.org. Et netforum, der består af mindre lokale netværk, hvor du kan udlodde forbrugsgoder gratis til dem, der gider komme og hente dem. "Den enes skrot, den andens skat", lyder mottoet.

I Danmark har det organiserede forum for gratis genbrug fundet vej til tre byer - København, Århus og Esbjerg, der har registreret et netværk på Freecycle.org.

Søren Askegaard, professor på Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet, mener, at det faktum, at de fleste danskere hver dag sætter sig foran computeren og logger sig på den virtuelle verden, har været med til at sætte skub i udviklingen af en genbrugs-trend. Her er det nemlig nemt at købe eller finde gratis genbrug for forbrugere på jagt efter forbrugsgoder. Det er den voksende interesse for netsider, der lever af forbrugernes lyst til at genbruge med til at slå fast. Sider som Gul & Gratis, Trendsales og Den Blå Avis, har oplevet et sandt boom i antallet af annoncer med genbrug til salg eller afhentning.

- Den virtuelle kommunikationsplatform gør det meget nemmere at opsøge den slags. Og det spiller en væsentlig rolle, at det ikke længere er besværligt. Vi har også en bevidsthed om, at det kan lade sig gøre at genbruge - det er blevet en del tidsånden, forklarer Søren Askegaard.

Så kan det godt være, at vi bagefter kommer i tanke om, at vi samtidig gjorde noget godt for miljøet. Men det er ikke det, der driver os derind, mener Søren Askegaard.

Fremskridtet er passé

Vi kan ellers se tilbage på den sidste halvdel af 1900-tallet, hvor det var et udtryk for fremskridt og noget særdeles positivt at købe nyt.

- Det opstod i løbet af 50’erne og varede til en gang i slutningen af 80’erne, hvor fremskridts- og vækstspsykologi var fremherskende. Dengang, hvor "købe-kage" var noget fint og fornemt - hvor lykken var gjort med materiel vækst. I dag har vi lært, at der er grænser for, hvad vi kan opnå med materiel vækst, siger Søren Askegaard.

En udvikling, der har fået danskerne til at åbne browseren og søge på genbrug.

- Genbrug er blevet en realiserbar størrelse i takt med, at vi nu tvivler på, at økonomisk vækst er vejen til lykke, forklarer Søren Askegaard.

Genbrug og fællesbrug

Kirsten Poulsen, direktør i Firstmove, der forsker i tidens nyeste trend, har i kraft af sit arbejde blik for trends, før de rammer menigmand.

Hun peger på, at genbrug inden for de seneste fem år er gået fra at være et stilmæssigt valg - "vi går retro" til at være en ansvarlig livsstil. Der er tilmed bygget videre på genbrugs-trenden med det, Kirsten Poulsen kalder "fællesbrug".

- Nu køber veninder en taske eller en kjole sammen og skiftes til at have den. Eller naboer deler græsslåmaskine. Ikke fordi de ikke har pengene til at købe det selv, men fordi de ikke vil tage del i al den overflod, forklarer Kirsten Poulsen.

Opbrug og pixiliv

Udviklingen er således allerede på vej mod noget større end genbrug, kan Kirsten Poulsen afsløre. Fænomenet "opbrug" er nemlig den nye trend blandt firstmovere, der er de tre procent af befolkningen, der først ændrer adfærd og livsstil og former de trends, der sidenhen når os andre.

- For firstmoverne er genbrug et billede på stadig at bruge for meget. Derfor er de vilde med at tømme skabe og skuffer og bruge op. De er ikke længere fokuserede på det materialistiske. De er mere fællesskabsorienterede og har fået en større ansvarsfølelse for andre end deres egen lille familie, forklarer trendforskeren.

Det er specielt den større ansvarsfølelse, der har fået trendsætterne til at lade pengene står på bankbogen og designermøblerne i butikkerne. Et minimalistisk forbrug og en trend, som Kirsten Poulsen spår vil ramme bredt i 2010.