Superman Returns (2006)

Min klare favorit blandt 00’ernes filmplakater er det poetiske, næsten guddommelige tegneseriemotiv til Bryan Singers "Superman Returns". En fin film med et tilhørende flot plakatdesign, der blander fotorealisme og klassisk malet plakatkunst. Plakatserien findes med flere motiver (de er alle sammen flotte), men den mest interessante viser Superman svævende over Jorden (Nordamerika) som en beskyttende engel med blafrende kappe i stedet for vinger.

 

Tideland (2005)

Ikke Terry Gilliams bedste. I hvert fald skulle jeg lige se filmen, der fik dansk biografdistribution med tre års forsinkelse, et par gange før det hele faldt i hak, men nu holder jeg faktisk af denne anderledes og meget dystre børnefilm for voksne. Til gengæld hører filmplakaten til blandt 00’ernes allerflotteste. Et design, der gør indtryk med det samme.

Her ser verden ud til at være vendt på hovedet. Man får straks lyst til at nærstudere detaljerne og se filmen om Jeliza-Rose, som har mistet sine forældre og uskyldigt drømmer sig ind i mærkværdig og truende eventyrverden.

 

Super Size Me (2004)

Hvorfor skal dokumentarfilmsplakater altid være så kedelige? Det har filminstruktør Morgan Spurlock og hans filmhold helt sikkert tænkt, da de satte sig ned for at designe filmplakaten til "Super Size Me", hvor Spurlock udsætter sig selv for en noget usædvanlig diæt: Intet andet end McDonalds mad i en måned. Og ingen mulighed for at sige nej, hvis han bliver tilbudt en super size-menu.

Plakaten er af den slags, folk vender hovedet for lige at tage et ekstra kig på. Mest blikfang, men alligevel rammer den med Spurlock stopfodret med pommes frites nu ret godt tonen og pointen i filmen.

Universets sidste dage (2003)

Mange af de skæve danske premierer kommer fra mindre filmdistributører, der er afhængige af importstøtte og ikke har råd til at sætte fuldt blus på reklameskibet. Og er der ikke det store budget til plakatgrafik og design, kan man alternativt illustrere plakaten med et fængslende foto fra filmen.

Gøres det rigtigt, og får motivet plads til at brede sig, kan det give både emotionel og æstetisk gennemslagskraft. Og lyst til at finde ud af, hvad der mon foregår i filmen.

Filmplakaten til Pen-Ek Ratanaruangs thailandske "Universets sidste dage" præsenterer hovedpersonerne udkoksede på en sofa. Et billede med masser af følelser. Men med motivet kæntret, så vi får en klar fornemmelse af den ustabilitet og usikkerhed, der løber som en rød tråd gennem filmen.

Hundedage (2001)

Den lille danske filmdistributør Øst for Paradis er leveringsdygtig i alskens skæve, små film. Og det er også her at mange af de bedste filmoplevelser er at finde. Det er ikke prangende fantasifulde filmplakater, men med et enkelt design og et stærkt motiv fanger de ofte publikum alligevel.

Personligt havde jeg aldrig hørt om østrigeren Ulrich Seidl før jeg så plakaten til den udfordrende filminstruktørs fremragende "Hundstage", hvor man ser en kraftig herre stege i solen under rækken af identiske rækkehuse.

Nysgerrigheden var vækket, og jeg løste billet på stedet.

 

34