Højesteret har åbenbart brug for at tænke sig grundigt om, siden det skal vare otte dage at afgøre sagerne mod to unge mænd, der begge af landsretten er idømt fængsel for at have glemt et par arbejdsknive i deres private biler. Til gengæld må man håbe, at de syv højesteretsdommere så også når frem til det rigtige resultat - hvilket selvfølgelig er at annullere dommene og lade de tiltalte slippe med en advarsel.

En advarsel er, hvad i hvert fald den fynske sag burde have været klaret med allerede fra første færd. Den 19-årige mand, hvis bil blev ransaget en nat uden for et diskotek i Middelfart, havde glemt, at han havde to hobbyknive liggende. Knive, som han brugte til at skære papkasser op på sit arbejde. Da den 19-årige ikke havde til hensigt at gå ind på diskoteket - med eller uden knive - men blot ventede på en kammerat, kunne sagen være sluttet, før den var begyndt. Med en formaning om at humme hjem i en fart - og huske at få fjernet knivene fra bilen en anden gang.

Men i stedet blev der udarbejdet anklageskrift, og ved retten i Middelfart fik den 19-årige en bøde på 3000 kroner for overtrædelse af den netop strammede våbenlov. Og i landsretten - hvortil sagen blev anket af anklagemyndigheden - blev dommen skærpet til syv dages ubetinget fængsel. Den straf, der i loven er fastsat som den "altovervejende hovedregel". Af politikerne, altså. Ikke af dommerne - hvilket dommerne formentlig har fundet upassende. De foretrækker at vurdere og skønne selv.

I Højesteret er det selveste rigsadvokaten, som repræsenterer anklagemyndigheden - og hans påstand under retsmødet i mandags var, at landsrettens dom var korrekt - og "i overensstemmelse med, hvad Folketinget har ønsket". Det tvivler vi på.

Skønt baggrunden for den skærpede våbenlov var dyster nok, var det folketingsflertallets hensigt at få stoppet bandekrigene og gadevolden - ikke at sætte glemsomme folk i fængsel. Det blev gentaget i avisen i går, hvor formanden for retsudvalget, Dansk Folkepartis Peter Skaarup, blev citeret for at indrømme, at den strenge våbenlov i nogle tilfælde rammer de forkerte, og at det ikke er rimeligt.

Men Peter Skaarup kaster brønden til, efter at barnet er druknet. Politikerne burde have tænkt sig om, inden de vedtog loven. Men den blev hastet igennem, for nu skulle der ske noget, og sær- og hastelove har det med at ramme i flæng og ofte utilsigtet. Seneste eksempel er lømmelpakken, der blev lavet til ære for klimatopmødet, hvor selv de fredeligste demonstranter nu skal vogte sig, hvis de ikke vil 40 dage i skyggen.

Formentlig er det da også det signal, politiet, anklagemyndigheden og dommerne har ønsket at sende til politikerne: I har lavet noget juks. Nu kan I se, hvordan det virker.

Vi tror, at signalet er trængt ind. Højesteret behøver ikke gentage det. Der er ingen grund til, at de to unge mænd skal betale for politikernes hastværk med en plettet straffe­attest og deraf følgende begrænsninger ­senere i livet.

Der er således kun én anstændig udvej: Højesteret bør udvise konduite og omstøde dommene - og politikerne bør erkende deres fejl og hurtigst muligt omformulere loven. Herefter kan alle være tilfredse.