Det, der på et tidspunkt skal blive til grønne, spændende områder ved Promenadebyen på Odense Havn, ligner stadig en byggeplads.

- Det hele gik lidt i stå på grund af finanskrisen, men nu ser det ud til, at der er ved at komme skred i det igen, siger Karsten Andersen, der for et halvt år siden flyttede ind i den øverste lejlighed på syvende og ottende etage ud mod Byens Ø sammen med hustruen Joan, datteren Katrine og de to tibetanske terriere Chili og Cookie.

Familien kommer fra Kerteminde, hvor de har boet, siden Katrine var lille.

- Vi flyttede derud i sin tid, fordi det var et trygt miljø at vokse op i for et barn, men nu er Katrine 18 år og går i gymnasiet. Derfor havde vi mod på at vende tilbage til Odense, hvor vi begge arbejder, forklarer Karsten Andersen, der er direktør i Aloc.

Fordi familien købte lejligheden tidligt i byggeriet, har den haft stor indflydelse på den indvendige indretning af de 260 kvadratmeter bolig i to etager.

- Vi kunne selvfølgelig ikke flytte på ydermure og vinduer, men alt det indvendige har vi kunnet få tilpasset vores smag og behov.

Familien har for eksempel valgt at lave et af de tre badeværelser om til et bryggers med vaskemaskine, tørretumbler og skabsplads.

- Selv om vi bor tre mennesker her, var det lige i overkanten med tre badeværelser, siger Karsten Andersen.

Han satte sig ned og lavede en model af lejligheden i pap allerede, da den var på tegnebordet. Bagefter lavede han en version på computeren, som man kunne gå rundt i virtuelt, for på den måde at finde ud af, hvor alle møbler skulle placeres.

- Det var vigtigt, fordi vi ville have al teknik samlet et sted og derfor skulle vide præcis, hvor tv-skærme og stikkontakter skulle være.

Resultatet er i dag indlysende, for der er ingen synlige ledninger i lejligheden, som forstyrrer helheden.

I alle rum er et betjeningspanel på væggen, hvorfra musikken styres. Samtidig er dvd-anlæg og spillemaskiner gemt i et skab på førstesalen, hvorfra der går ledninger ud til tv-skærmene.

- Alle cd’erne er lagt ind på computeren, så det er bare at vælge, hvad man vil høre, demonstrerer Karsten Andersen på betjeningspanelet og indrømmer, at han nok er familiens tekniknørd.

Farvel til listelofter

En af de ting som også tiltrak familien ved lejligheden, var muligheden for at bo mere enkelt, lyst og stilrent.

- Huset i Kerteminde var fra 70’erne med listelofter. Og uanset hvor meget, man moderniserer på sådan et hus, kan man ikke grundlæggende lave det om, siger Karsten Andersen.

Han og hustruen Joan har samlet møbler og kunst gennem mange år og har derfor ikke haft behov for at købe nyt til lejlighedens indretning.

På nederste etage er et stort køkken fra Unoform med en praktisk stålbordplade og masser af arbejds- og skabsplads.

- Vi bruger køkkenet rigtig meget, og det er ikke kun til madlavning. Det er også her, vi sorterer papirer og lægger vasketøj sammen, fortæller Karsten Andersen.

En kogle i loftet

Fra køkkenet er der åben forbindelse til en af lejlighedens to stuer, som er indrettet med en blanding af moderne klassikere og nyere design. Der er dobbelthøjde til loftet, som man først rammer på etagen ovenover, og fra højderne hænger PH’s kogle og pynter.

Mellem køkken og stue er der udgang til en af i alt fire tagterrasser i lejligheden, og her har familien i sommer nydt at sidde udendørs og spise.

Resten af nederste etage rummer en lang skabsgang med adgang til forældresoveværelse, badeværelse, gæsteværelse og et walk-in-closet.

Fra køkkenet er der trappe til øverste etage.

- Vi tegnede selv en skitse til trappen, for vi ville gerne have fritsvævende trin med lys under i stedet for en lukket og kompakt løsning, fortæller Karsten Andersen.

Øverste etage rummer datteren Katrines badeværelse og værelse med egen terrasse og vinduer til gulvet.

Fra et stort rum først på etagen med klaver og læsekrog er der frit udsyn til køkkenet nedenunder og adgang til lejlighedens største tagterrasse.

Længst mod nord er endnu en stue med en pragtfuld udsigt over det meste af havnen og Byens Ø.

- Det er herligt at sidde og kigge på det liv, der udspiller sig, og selv om vi håber, der kommer flere boliger, caféer og restauranter hernede, så vil det være synd, hvis det oprindelige havnemiljø med siloerne og kranerne helt forsvinder, synes Karsten Andersen.