Det er dagen efter dagen, Kerteminde-kuppet. Det politiske landskab syder og bobler, men i Dalby trisser livet lige så lunefuldt afsted. Sådan da.

I den røde murstensvilla for enden af Dalby Bygade sidder Sonja Rasmussen i sin gule, bløde sofa med udsigt til fyldte vaser. Lykønskningsbuketter er strømmet ind - det er nettets svadaer om forræderi også. Så heftigt, at Sonja Rasmussens 15-årige datter - Franciska - havde besluttet sig for at svare igen.

- Hun ville tage kampen op og svare folk på nettet, men det har jeg sagt, at det skal hun altså ikke gå ind i. Folk skal have lov at være vrede - og den kamp skal hun ikke påtage sig.

Kertemindes nye borgmester er fast i både blik og stemme, når hun taler om sin nye rolle. Hun er også afklaret med, at hun og de 12 borgerlige har afsat Palle Hansborg-Sørensen ved et reelt kup. Sådan er det.

- Det er sgu da en rigtig dårlig måde. Dét er et kup, men hvis der er dialog, så kommer der aldrig et kup.

Og jo - hun har sug i maven - mest efter at komme i gang, komme videre. Styring af økonomien og børn- og skoleområdet bliver det første, Sonja Rasmussen tager hånd om.

Pengekassen står i første række. Den er så tyndslidt, at den kommende førstedame kalder situationen alarmerende.

- Det ér kritisk, og det vigtigste er, at vi ikke bliver sat under administration. Noget af det første, jeg gør, er at melde mig på et kursus i økonomistyring på Den Kommunale Højskole.

- Jeg kan ikke det nyeste inden for økonomistyring, men Ronald Stelmer (kommunaldirektør, red.) bliver en rigtig vigtig sparringspartner, og så skal vi have ansat en økonomidirektør - én med kompetence. Det koster lidt ekstra i lønkroner, men de penge er givet godt ud i det store spil.

Dermed ikke sagt, at antallet af chefer skal sættes i vejret. Måske går det anden vej.

Det vil en analyse på ledelseplan afklare, men oplægget bliver i hvert fald ikke at skære på flere varme hænder på f.eks plejehjem eller i børnehaver.