Hvad er fynsk kultur? Er det den fynske landsby, HC Andersens Hus, Zoo, eller alle de lokale tiltag hvor vi på forskellig vis hygger os med hinanden?

Der var engang en udsendelse på TV Fyn, der hed "Waders og Laksko", der rapporterede fra hyggelige og folkelige initiativer.

Når der tales fynsk kultur, tales der også ofte om "Den fynske muld", og om mangel på ambitioner og vinderkultur. Måske skulle vi hellere tale om træsko eller sprinterskoene? Det er tankevækkende, at ud af 19 regioner ligger landets 3. største by - Odense - på en 15. Plads, når det gælder produktivitet pr. indbygger. Det øvrige Fyn ligger så i øvrigt på en 17. plads. Kun Lolland Falster og Bornholm har en ringere performance.

Andelen af befolkningen i arbejde er kun på 48 procent imod et landsgennemsnit på 50 procent, og endelig udgør andelen af arbejdsduelige kun 74 procent imod op til 80 procent i de bedst performende regioner. Dertil kommer, at det samlede uddannelsesniveau også ligger under landsgennemsnittet.

Ligger vi under for "godt nok er godt nok" kultur?En del af differencen kan naturligvis tilskrives forskel i erhvervsstruktur, hvor en meget større andel af de videns tunge virksomheder er placeret blandt andet i Storkøbenhavn.

Men det er kun en del af forklaringen og ikke en god undskyldning.

For det har igennem årtier været kendt, at virksomheder placeret i det gamle industriparadigme, var stagnerende og/eller nedadgående. Og flere af dem har endda i årevis været spået at leve på lånt tid. Så på det overordnede strukturelle niveau kan man vist godt antyde, at "godt nok" har været godt nok i årevis. Først når klokken har passeret tolv, udvises der vilje og handling.

Er det også det, der er tilfældet for en stor del af virksomhedskulturen på Fyn? Er "godt nok", godt nok? Og er det først når bankerne sætter os stolen for døren, at vi gør en ekstraordinær indsats? Og hvad er målet med den ekstraordinære indsats?

At man vil være den bedste og førende på sit felt, og det vil sige at være placeret, på en 1. eller 2. plads på alle de markeder man er repræsenteret på. Eller smøges ærmerne bare op i en periode, så man når et niveau, hvor man får de finansielle parters irriterende indblanding på afstand, så man kan drive virksomheden i ro og fred?

Hvorfor er det lige at de ny-uddannede står i kø for at rejse både til Billund, Nordborg og Bjerringbro?

Er det f.eks. på grund af forlystelserne i Legoland og Danfoss Universe? Eller er det bare lidt sjovere at være med i en virksomhedskultur med store ambitioner og viljen til at benytte ressourcerne på at føre dem ud i livet?

Tallene for Odense og Fyn taler deres eget sprog. Der er på det sidste sat tiltag i gang på det strukturelle niveau. Men uanset store ambitioner, er der også tale om et udgangspunkt, hvor tilgangen kompliceres af et paradigme, der har meget dybe rødder i den fynske muld.

Så måske skulle vi smide træskoene, så vi ikke hænger fast, og i stedet snøre sprinterskoene?