Hvis der var nogen som efter lodtrækningen til kvalifikationspuljerne havde forudset, at Danmark før den sidste kamp mod Ungarn var kvalificeret til VM, var de nok blevet dømt til at være på kanten af vanviddet.

Hvis der var andre, der havde postuleret, at Danmark ville slå Sverige to gange og hente fire point mod Portugal inklusive det store kup i Lissabon, så var de blevet mødt med hovedrysten.

Men Morten Olsen og hans mænd er altså med i bowlen, når der den 4. december trækkes lod til VM-puljerne til Sydafrika sammen med store nationer som Brasilien, Spanien, England, Italien, Tyskland og måske Portugal, Frankrig og Maradonas Argentina, der måske akkurat dingler sig videre til slutrunden.

Det er prisværdigt og stort, at landstræneren er så klog og snu en general, at han i kvalifikationen har indset nødvendigheden af at gå på kompromis med den stil, som han gerne vil spille.

Og det er ganske fornuftigt al den stund, at hele 37 forskellige spillere har været brugt på grund af skader, så Danmark indimellem har måttet spille lidt mere simpelt, men måske med langt større taktisk snuhed end tidligere set.

På forunderlig facon har det gjort os en anelse mere forudsigelige end den evige boldcirkulation, hvis streger af modstanderne næsten kunne trækkes på græsset før første fløjt.

Heldet har Danmark også haft i udekampene mod Portugal og Sverige og såmænd også hjemme mod Ronaldo & co., men det skal først opsøges, og det har Olsen gjort.

Danmark var fodboldmæssigt klart bedre end svenskerne lørdag aften, og selv om de rød-hvide ikke altid har spillet, som Olsen gerne har villet i kvalifikationen, så har både Sverige og Portugal haft større kvaler end Danmark.

Sverige har mistet offensiv klasse med en alt for gammel Henrik Larsson og midtbanespillere, der ikke har den dér specielle kompetence for eksempel i hurtighed eller i driblinger.

Portugiserne har bøvlet med at finde en angriber, der kun ønsker at score og ikke gider deltage i det evige sideløbs-spil, og den gyldne generation med Figo og co. har været svær at få i omdrejninger.

Olsen kaldte lørdag aften Sveriges spillestil "minimalistisk", selv om Ibrahimovic var ved at gøre ondt på Danmark til sidst.

Spillerne har med rette festet langt ind i søndagen, og nu er der 242 dage til VM’s åbningskamp på Soccer City i Johannesburg den 11. juni.

Olsen har ret i, at hvis Danmark stiller med alt, hvad der er i godteposen, så kan vi sagtens kante os videre til ottendedels-finalen med en fornuftig lodtrækning.

Det har jo vist sig, at en sejr, en uafgjort og et nederlag i puljen kan føre både til et europamesterskab eller til exit.

Men når holdene er parret med Danmark den 4. december, skal Morten Olsen jo igen spekulere på, om spillere som Martin Jørgensen og anfører Jon Dahl Tomasson er bærende spillere i startopstillingen uanset deres rutine.

Hvis det skulle ske, at Jesper Grønkjær og Daniel Jensen rammer topformen, så er der næppe plads til Martin Jørgensen, hvis bevægelser nu har ratslør lidt ligesom Jon Dahl Tomasson.

For hvilken træner ville ikke satse på at starte med to angribere som Nicklas Bendtner og Søren Larsen fremme i og omkring boksen?

På onsdag er det tilladt at slippe gækken løs mod ungarerne, der kun i Fantasy ­World har en chance for at blive toer i puljen. Det kræver historiske storsejre til Albanien og Malta over Sverige og Portugal. Det tror ingen på.

Morten Olsen bør give spilletid til Per Krøldrup og Anders Møller Christensen foran Stephan Andersen og måske Kim Christensen med behørig hensyntagen til deres klubbers program. Søren Larsen bør spille, Jon Dahl og Martin Jørgensen slappe af, så spillere som Jesper Bech og Johan Absalonsen kan få smagt sødmen fra den rød-hvide dragt. Morten "Duncan" Rasmussen skal også vises frem sammen med William Kvist, Silberbauer og Thomas Enevoldsen.

Der skal ikke lyde noget brok herfra, hvis landstræneren tager for sig af retterne fra andet geled.

Det er en VM-deltagers ret og pligt!