- Kan jeg få en mørk øl, nej … en mellemmørk øl, sagde en midaldrende dame spøjst til barpersonalet på Jazzhus Dexter.

I noget der lignede mellemmørke dukkede Rock Nalle - med et solidt vedhæng af musikere - så herefter meget passende frem på den svagt dunkle og  intime scene og gav en løssluppet musikudfoldelse, som var skræddersyet til den gamle baggårdskat.

Han har nok strintet et par forbiere i sit omtumlede liv – og brugt otte af sine ni liv - men er kommet tilbage som Nalle. Som sig selv. Helt bar i lyset. I sit rette element.

Det beviste Nalle til fulde i en henrivende blues-inficeret koncert under de dunkle lamper på Dexter torsdag aften.

Den 67-årige spillemand er mere odenseaner end fynbo, og startede med at byde det fuldsatte Dexter velkommen med et ”Velkommen. Jah he’er Nalle”.

Så strøg han fluks ud i den bluesy-åbner ”I’m Good”. Det var han. God. Og ”det grå guld”, altså aldersklassen på publikum på Dexter - som har det med at tænke i ratepensioner – klappede hånd- og nagelfast. Med ét var Odense Memphis. Og Memphis Nalles by.

I ”Shake A Hand” gik publikum i ét med Nalle, som var iført blå Hawaii-skjorte. Ren symbiose. Aloha. ”I er sgu allerede varme, for satan. Det er helt rart at være hjemme”, kom det fra baggårdskatten, der er på en lille tre-dages tur med de velbevandrede musikerne  Ivan Sand (guitar), Henning Kaae (guitar), Dion ”Disse” Egtved (bas) og englænderen Ben Waters - i Nalle Trio featuring Ben Waters.

Musikeren satte tempoet ned i ”You Gotta Move”, som ikke rigtig forløste sig. Det gjorde derimod ”I’m Ready”. En rocker med en fed pianosolo fra klaverfidusen Ben Waters.

Waters, fra flækken Owermoigne med kun 400 indbyggere, det ligger i Dorset, var et show i sig selv. Under intermezzoet mellem andet og første sæt førte han sig frem med sine klaverkavalkader, som var så fængslende, at de til slut gav et fortjent stående bifald.

Waters bukkede og sagde til Stiftstidendes udsendte, at han skulle spille med ”Rolling Stones-trommesættet” Charlie Watts på Reberbahn i Hamborg to dage senere.

Rock Nalle fortsatte med en af sine egne helte – Salomon Burke – i ”Got You On My Mind”, efterfulgt af ”Lawdy, Miss Clawdy”. Men den bedste version af ”lawdy” har Elvis altså lavet, da han indspillede sin sprøde version 3. februar 1956. Nalle har også været i studiet, på vej med nyt, og en forsmag på en af de nye sange fik publikum via up-tempo-nummeret ”Let’s Talk It Over”.

Andet sæt var ligeså frembrusende som det første. Nalle slog halen ud i ”Wake Up Mama” – turn your lamp down low – så Bill Haley-evergreenen “See You Later Alligator” og “Bring It All Home”. Det danske svar på Neil Young, Ivan Sand havde et lille indlæg med en Young-fortolkning, før Nalle tog smukt over med Tom Waits’ “Jersey Girl”. Nalle tog så toget til selveste sit Memphis i en svingende og svajende ”Night Train to Memphis”. Hallelujah, hvor det lød!

Koncerten løb i mål med ”What Am I Living For” – ja, hvem ved, Nalle – ”Rocking All Over The World” og selvfølgelig signaturen ”Go’e Gamle Fru Olsen.”

Gamle Nalle kan endnu.