27. september 2009 06:00
Send artiklen Aladdins hule for computer-nørder til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Tre computer-entusiaster i Aladdins computerhule: Fra venstre Hans Boye, Bjarne Toft og Einar Hougs.
Foto: JOHN FREDY
Se flere billeder Foto: JOHN FREDY
Aladdins hule for computer-nørder
I et mørkt kælderlokale på universitetet åbenbarer der sig et helt lille skatkammer for historisk interesserede computer-elskere
Det hele var på vej på lossepladsen. Men så trådte Dansk Datahistorisk Forening til
Det hele var på vej på lossepladsen. Men så trådte Dansk Datahistorisk Forening til
Odense: Det er mere undtagelsen end reglen, at der sidder unge studerende ved bordene i universitetets 500 meter lange mellemgang uden en computer.
23 anbefaler denne artikel
Langt de fleste sidder bøjet over det uundværlige redskab - ofte i en meget handy udgave.
Et par hundrede meter derfra - i et mørkt kælderlokale - står vidnesbyrdet om, hvor stort et spring, den teknologiske udvikling egentlig har taget på ganske få år.
Kælderlokalet er en slags Aladdins Hule for en lille gruppe computer-nørder på universitetet. Her er samlet flere sjældenheder fra computerens barndom og tidlige ungdom. Isenkram der indtil for nylig var ved at ende sine dage som mange af de forældede computere, der ligger i store kasser overalt i de lange kældergange, sidste stop inden lossepladsen.
- Her er den første pc (personal computer, red.) fra IBM, se, den virker stadig, men det er jo ikke meget, du kan lave på den, fortæller Einar Hougs, tekniker gennem 32 år på universitetet og nu på pension.
Sammen med Hans Boye har han tilbragt i tusindvis af timer foran mange af maskinerne, da de var i funktion.
Og de to kigger stadig jævnligt ind til klenodierne.
Den første med mus
Einar Hougs fremhæver også en Lisa-computer fra Apple i samlingen. Det er den første computer, hvortil der blev brugt mus, og hvor der var en grafisk brugerflade på.- Lisa-modellen er stadig en raritet. Og vi har faktisk den originale emballage stadigvæk, den vil mange computerfreaks stadig gerne have fingre i, fortsætter han.
- Menubjælker og rullemenuer, som vi kender dem i dag, er opfundet til Lisa-computeren, fortæller lektor Bjarne Toft, Institut for matematik og datalogi på SDU.
- De er opfundet af Apples grundlægger, Steve Jobs, som havde besøgt kopigiganten Xerox i 1979. Her havde de udviklet et forsøgsnetværk af computere med en grafisk brugerflade. Da Jobs så det, vidste han straks, at sådan skulle fremtidens computere fungere, fortsætter Bjarne Toft.
Computere uden skærme
Indtil omkring 1970 var der ikke skærme tilknyttet computere. Man kommunikerede med computeren via hulkort og hulkortstrimler og en såkaldt teletype printer. I lokalet er der også flere fungerende hulkortlæsere og teletype maskiner, som i dag sjældent findes i fungerende tilstand.Steve Jobs blev i øvrigt senere fyret fra Apple - men genansat 10 år senere og er i dag stadig chef for computerfirmaet.
I tiden uden for Apple lavede han sit eget firma, som udviklede en ny computer af mærket Next. Den første browser til internettet blev udviklet til og på Next, og nettet blev skabt ved hjælp af Next-computeren.
Men den var dyr at udvikle, og softwaren til den var begrænset. På et tidspunkt forsøgte Steve Jobs at få Microsoft til at lave programmer til Next.
- Det siges, at Bill Gates svarede: Udvikle for Next? Jeg vil pisse på den, fortæller Bjarne Toft med et grin.
Gemt væk i kasser på en af de øverste hylder i lokalet er der faktisk et par Next-computere, der også designmæssigt er unikke med det sorte cube design, som Apple senere har brugt med stor succes.
Derfor er Next-computeren i dag eftertragtet blandt liebhavere, og fordi internettets historie er tæt knyttet til den.
Deres egen historie
- Mange af effekterne i lokalet fortæller deres egen historie om, at der ikke findes ret meget, der har påvirket samfundets udvikling så meget som computeren, uanset om den bruges på jobbet eller i fritiden, påpeger Bjarne Toft.Derfor havde han og hans folk gerne set, at de bedste af effekterne blev bevaret i tilknytning til det lokale universitetet, fordi det også er en del af historien her.
Men da SDU officielt kun "ser fremad" har det ikke været muligt. Der er dog fundet en løsning, så de bedste af effekterne nu overlades til Dansk Datahistorisk Forening og fremover opbevares i Ballerup.

