Hvor tit har man ikke hørt, at "det også er krisens skyld". Man skulle tro, den var kommet som lyn fra en klar himmel, siden den i den grad virker acceptabel at bruge som undskyldning for alverdens ulykker.

Men det gjorde den ikke. Flere år forinden havde flere eksperter råbt vagt i gevær. Alligevel har det ikke skortet på prestigeprojekter med nye store domiciler, som man igennem de sidste år har set skyde op i virksomhedslandskabet.

På privatsiden udviklede der sig et forbrugsorgie. Masser af store brændstofsslugende off-roaders begyndte at fylde gadebilledet. Og nye behandlingscentre for shop-a-holics skød frem. BMI (body masse index) blev et alment begreb på grund af store problemer med den vestlige verdens befolknings overvægt, der begynder at påvirke sundhedssystemet. En "køb og smid ud"-kultur, der kan virke grotesk i en periode, hvor polerne smelter og reduktionen af CO2 er det store politisk korrekte tema.

Der findes brancher, der ikke er direkte ramt af krisen, blandt andet brancher der beskæftiger sig med CO2-reducerende ydelser eller produkter, og derfor er kraftigt påvirket af de globale miljømæssige drivere. Men i de brancher, hvor krisen har ramt, har den også ofte ramt hårdest, hvor der f.eks. har været gennemført prestigebyggeri og beslutninger i øvrigt, der ikke har været præget af ansvarlighed og prioritering af kvalitet på den lange bane.

Vi læser om virksomheder, der kan reducere otte-cifrede rejse- budgetter til det halve blot ved, at omlægge en del af rejserne til videokonferencer, telefonmøder og møder over nettet. Det burde nok være gjort alligevel.

I mange virksomheder har der været en stigning i antal medarbejdere uden tilsvarende stigning i omsætning. De indirekte omkostninger er steget uden nogen effekt på konkurrencestyrken. Bundlinjen har holdt via øgede priser på grund af øget efterspørgsel. Så i mange brancher har et overforbrug fundet sted, som forbrugeren i sidste ende har betalt for. Så lad endelig krisen medføre en hårdt tiltrængt opstramning og et nyt værdisæt i virksomhederne.

Lad os samtidig få en udlusning af de mange klamphuggere og lignende, der igennem en ekstrem vækstperiode har haft lette kår for at etablere sig i de fleste brancher.

Der kommer også en dag efter krisen, men lad nu bare krisen få lov at motivere og forårsage alle de forbedringer, som er hårdt tiltrængte både på privaten og i virksomheden.

Om fem år er det måske el-bilerne der præger gadebilledet? Klædeskabet er ikke spækket til randen med døgn-flue modetøj, men måske et mere beskedent sortiment med kvalitet, der holder. Både firmakantine og spisebordet klarer sig fint uden Mussel.

De fleste ansvarlige familier, der har været igennem en hestekur f.eks. på grund af en hårdt trængt økonomi, er kommet styrket ud på den anden side. Det vil et samfund, et erhvervsliv og forbrugerne generelt også kunne komme.