- Det er det vanskeligste, jeg nogensinde har oplevet.

Sådan lyder Jens Bellings egen sammenfatning af efteråret 2008.

Sidste sommer havde han en position som Fyns største ejendomsudvikler og ejer af et væld af store og mindre ejendomme og var dermed storkunde i banker og realkreditinstitutter. Tilmed havde han investeret en formue i aktier i Fionia Bank.

Dermed stod den 46-årige fynbo i alleforreste linje, da finanskrisen skyllede ind over landet for fuld styrke i efteråret.

- Den kom bag på mig. Især fordi krisen begyndte i bankerne. I andre kriser er bankerne først blevet ramt senere i forløbet, når samfundets almindelige økonomiske afmatning smitter af på dem. At problemerne denne gang startede i bankerne, gjorde krisen meget mere voldsom og pludselig, siger Jens Belling.

Kort sagt ville bankerne have så mange som muligt af deres penge tilbage, og de ville meget nødigt låne nye ud.

Det betød, at Jens Belling og hans firma måtte forsøge at finde penge i alle de mange projekter, de var involveret i. Også den daglige drift blev skåret til for at spare.

Drejede på alle knapper

Besparelserne ramte også et planlagt arbejde på Belling-familiens hjem, godset Skovsbo.

Samtidig var det mere end svært at få sikkerhed for, at der kunne skaffes penge til nye projekter - som hovedsageligt er det, Lillebælt Gruppen lever af.

- Det var hektisk. Vi prøvede at få afsluttet mest muligt. Drejede på alle knapper og ledte efter kreative løsninger.

- Det hele var præget af voldsom usikkerhed, for ingen anede, hvor det endte. I verden rundt omkring os styrtede alt sammen, og ingen kunne vide, hvem der blev ramt næste gang, siger Jens Belling.

Søvnløs

Det var ikke kun på kontoret, at krisen kunne mærkes. Den tog også fat i ejeren personligt.

- Jeg havde ofte svært ved at sove. Uvisheden om fremtiden betød, at der var plads til mange spekulationer, siger Jens Belling.

- Og så har det kostet nogle ekstra kilo, smiler han og tager sig til maven, der dog ikke er i nogen opsigtsvækkende størrelse.

Trods den kaotiske situation var virksomheden ifølge Jens Belling ikke lammet.

Der blev tværtimod arbejdet intenst på alle fronter for at tilpasse og finde løsninger.

- Det har nok noget at gøre med, at vi er en udviklingsvirksomhed. Vores arbejde er at finde løsninger på noget, der ikke umiddelbart kan lade sig gøre. Det er det, som vi - i hvert fald nogle gange - tjener penge på, siger Jens Belling.

- Så vi blev ikke lammede, da alle problemerne tårnede sig op - selv om det så meget svært ud, siger Jens Belling.

Mere overskuelig fremtid

Selv om finanskrisen langt fra er slut, er Jens Belling nu mere rolig ved situationen. Fremtiden er måske ikke ligefrem lys, men den er mere overskuelig end i de hårde efterårs- og vintermåneder.

Den store ombygning af Roulunds Fabriker til nyt lager for Coop ser ud til at blive afsluttet planmæssigt, og dermed kan fremtidens pengestrømme nogenlunde forudses.

Trods roen kan den fynske erhvervsmand stadig rase over årsagerne til finanskrisen.

- Det er forfærdeligt, at grådige spekulanter i den grad kan skabe kaos i hele verden. Vi bliver nødt til at lave indgreb, der forhindrer at det kan ske igen, siger han.

Vred over George Bush

Derudover gælder hans vrede især den tidligere amerikanske præsident George W. Bush, fordi denne undlod at redde kæmpebanken Lehman Brothers i september 2008. Det var denne banks fallit, der for alvor fik jorden til at skride under den internationale finansverden.

Selv om verden lige nu ser mere stabil ud, er der ikke mange tegn på aktivitet i Lillebælt Gruppens andre store Odense-projekter - hverken musik- og teaterhuset eller butikscentret på Rugårdsvej.

Problemet er stort men enkelt: Jens Belling og andre projektudviklere skal ligesom andre låne penge til at få bygget en ejendom. Men på dagens ejendomsmarked kan de reelt ikke vide, hvor mange penge de kan låne.

Reber sejlene

For eksempel har Belling og kompagnonen Niels Thorborg været nødt til at betale nogle af de penge tilbage, som de har brugt til ombygningen af Roulunds Fabriker.

Markedsprisen på den slags ejendomme var faldet, og så kunne realkreditinstituttet ikke låne så meget ud, som det var aftalt.

Det lykkedes i dette tilfælde, men den slags kan let ødelægge et lovende projekt, før der har været holdt rejsegilde.

Derfor reber ejendomsfolkene sejlene, holder sig fra nye initiativer og koncentrerer sig om at få mest muligt ud af det, de allerede er i gang med.