De fleste kyllinger skal steges godt og grundigt, så man ikke udsætter sig selv for en salmonella-forgiftning.

Men "Kyllingen fra Tølløse" er der absolut ingen, der tør røre ved, om han så blevet gennemstegt efter alle kunstens regler.

Og det forstår vi ærlig talt godt.

Selv om der findes mange klakører inklusive drømmer Jørgen Leth, der mener, at Michael Rasmussen er udsat for en urimelig heksejagt, så vil denne skribent på ingen måde savne manden, der i 2007 tilsyneladende forsøgte at vinde Tour de France, selv om han havde blæst på doping-reglerne.

Rasmussen vidste ikke, om han havde været i Mexico, Italien eller Wien, når han blev spurgt om sine "whereabouts", som desværre hører med til hvervet som professionel idrætsmand, fordi snyderiet er sat i system.

Doping-jægerne skal vide, hvor man er for at kunne komme på uanmeldt besøg, og det kan være dybt krænkende for privatlivets fred, men er altså blevet et vilkår.

Michael Rasmussen ville ikke skrive under på, at han ville overholde doping-reglerne og fik derfor en bøde svarende til en årsløn på fem millioner kroner.

Selv om det ærlig talt burde være overkommeligt for en mand, der opfatter sig selv som en forfulgt uskyldighed.

Derfor er der ikke noget at sige til, at den Internationale Cykel Union (UCI) bremser Rasmussens videre karriere, selv om han har udstået straffen for sin dopingdom efter Touren i 2007.

For Michael Rasmussen vil stadig ikke betale de fem millioner kroner, så derfor frarådede UCI det italienske cykelhold Ceramica Flaminia-hold at underskrive den mundtligt indgåede kontrakt med danskeren.

Og når hans navn stadig ikke er renset i sagen om den østrigske blod-centrifuge, så er det ekstra prekært.

Bernhard Kohl gik til bekendelse, men man har aldrig hørt Michael Rasmussen erkende, at han har gjort noget forkert.

Det kan da godt være, at det kan virkede uretfærdigt, at spanske ryttere som Contador og Astarloza, der nu er suspenderet af UCI efter Tour de France, behandles mere lemfældigt af det spanske cykelforbunds dopingjægere. Det gør de helt sikkert, for i Spanien bruger man ikke tid på doping-spørgsmålet.

Men derfor kan Michael Rasmussen da godt opføre sig ordentligt, og vi vil ikke savne Kyllingen ved Touren så længe, at han ikke vedkender sig sine fejl.

Måske venter han lige så længe som Bjarne Riis, der ufrivilligt og i samarbejde med DCU fik "Post Danmark Rundt" i denne uge til lidt for meget at ligne et udendørs 6-dagesløb med de velkendte små lokumsaftaler.

Pludselig fik Nicki Sørensen en defekt, da han bar den gule førertrøje, som han så mistede.

Det gav tilsyneladende carte blanche til at gå til Bjarne Riis’ bryllup i går i stedet for at kæmpe for at erobre trøjen tilbage.

Stakkels Nicki Sørensen, som er blevet fanget i klemme mellem Saxo Bank og Post Danmark, der som løbssponsor må tænke sit. Nicki Sørensen havde jo dybest set gjort løbet en tjeneste ved at stille op i stedet for den Tour-styrtede Jens Voigt.

Nogen gange kan det være svært at leve op til den kendt bryllupsfest-sang:

"Vi skåler med vore venner og dem, som vi kender, og dem, som vi ikke kender, dem skåler vi med...