Her i den sjette Harry Potter-film er den bragende, vilde action neddæmpet til fordel for intense, meningsladede scener, stærk dialog og en handling med elementer, der overrasker og ryster.

For de stærkeste af scener står to af vore gamle kendinge, som har været med fra starten - og hvoraf den ene viser sig at være titlens "Halvblodsprins" mens den anden dør en stærk, gribende død.

Ligegyldigt om man kender sine Harry Potter-bøger, som en troende kender sin bibel, så vil der være noget at hente i denne sjette pragt-filmatisering. Førnævnte troende kan fryde sig over, at Dumbledore pludselig optræder som Moses "himself" og skiller det ild-røde hav. Og man kan fundere over, om Harry i fortsættelsen vil vise sig som en klar Jesus-figur og få frelst de splittede sjæle.

De mindre dybdeanalyserende kan fryde sig over en vidunderlig, fantasifuld visualitet, som både indeholder alle de elementer, vi elsker og forventer, og gør dette på en måde, så Potter-begyndere også vil have stor glæde af at hoppe på serien her.

Efter en nærmest James Bond-agtig åbningsscene, hvor stil og overdådighed slås an uden egentlig at starte handlingen, følger vi med det fasttømrede trekløver Ron, Hermione og Harry til Hogwarts og starten på deres sjette skoleår, hvis tema er: Eliksirer, deres brygning og virkning.

Men da trekløveret og deres klassekammerater nu er blevet rigtige teenagere, er fasttømringen begyndt at sprække på grund af alderens hormon-ræs. Jalousi, skuffelser, forventninger, lykkelig og ulykkelig kærlighed. Det tør antydes, at årets eliksirbrygnings-tema bliver anvendt på mange måder og med mange resultater!

Selvfølgelig er mester- og mønster-troldmandseleven Harry igen i centrum. Han har fået fingre i en uhyggelig omhyggelig eliksir-opskriftsbog, som har tilhørt "Halvblodsprinsen", og som giver ihændehaveren en skræmmende magt. En magt, som Harry selvfølgelig atter vil bruge til at bekæmpe den onde: Voldemort og hans to repræsentanter på Hogwarts.

Underholder og tryllebinder

Både Rowlings bøger og deres filmatiseringer inddrager på fornem vis den britiske kulturarv: Her lever både Dickens og Shakespeare i ånd som i visualitet, og denne kulturhistoriske bevidsthed fremhæves af topskuespillernes formidable og seriøst indlevede spil: Fra Jim Broadbents tvetydigt rørende-groteske eliksirekspert til Alan Rickmans professor Snape, der åbenlyst nydende boltrer sig i ultra-langsom og ultra-tydelig tale til de unge aktører, for hvem disse seks film har været den bedst tænkelige skuespillerskole.

Især har Rupert Grint som Ron udviklet sig fra type-castet klovnende Dumme-Peter til en troværdig, facetteret ung kunstner.

Pudsigt passende er Daniel Radcliffe, der fra første scene i første film var en perfekt Harry Potter, modnet af talent, psyke og udstråling, men er rent fysisk ikke vokset mange centimeter.

Forfatter Rowling, instruktør David Yates og skuespillerne må dele ros for og beundring over de stærkt personlige og forskelligartede rollefigurer i et vedkommende og fantasispækket eventyrunivers: Filmens hele 153 minutter underholder og tryllebinder uafbrudt.

Da dette er den sjette film over de i alt syv bøger, er det logisk at tro, der nu ville være én film tilbage. Men nej, sidste Harry Potter-bog vil blive splittet op i hele to film. Og lad det være sagt som en advarsel, eller måske snarere som et løfte: Denne sekser slutter så "cliff-hanging" uforløst, at har man først set den, er der ingen vej udenom også et se de to næste - og altså sidste!

"Harry Potter og Halvblodsprinsen", engelsk-amerikansk, 2 timer og 33 minutter, tilladt over 11 år.

Filmen har danmarkspremiere fredag den 17. juli over hele landet.