12 afgangselever fra Det Fynske Kunstakademi kalder deres afsluttende opgave/udstilling for "Afgrund 09". Titlen er velvalgt, fordi mange af værkerne fra dette kunstens fodboldhold tilsyneladende handler om at grave sig ned og forsøge at finde noget, så man kan komme op af hullet igen.

Helt konkret gælder det kunstnertrioen Robert Kjær Clausen, Stefen Jørgensen og Allan Nicolaisen. De tre har skabt en video, hvor de selv agerer tre arkæologer, der graver et stort hul. De finder ting, som de omhyggeligt gemmer. Men den eneste virkeligt enestående ting smider de væk sammen med jorden - og dén ting viser sig at være den yndigste levende robot. De ser den bare ikke. Heller ikke selv om de finder en masse solbriller i jorden.

Videoen er skør, men skøn i sin enkle symbolik. Den fokuserer ikke på æstetik, men etik måske - og i hvert fald en humoristisk tilgang til det at være menneske. Sådan ét, der som på Johannes Balsgaards tegninger, tryk og akvareller er nutidskunstneren. Begravet i hardware og ledninger og høretelefoner, så det meste af virkeligheden kun er den, der foregår i egen hjerne. Tankevækkende. Også for beskueren, der ellers er lige ved at træde på en stakkels død solsort og kigger sig skyldbevidst omkring.

Jamen, hvordan er solsorten havnet her?

Det viser sig - og man ser det af lyskeglen og de små glasstumper - at også solsorten er et kunstværk. Placeret på gulvet af Morten Jacobsen, som på den måde i høj grad pludselig fik denne beskuerske til at gå fra anmelderrollen til klods-hans-rollen a la: Hu hej, og nu har jeg trådt en fugl ihjel. Kunstigt? Ja. Kunst? Nej.

Udstillingens mest vedkommende værk var Troels Emigs "Visit to the Lodge". En hel væg med billeder af livet på landet, som man helst ikke vil tænke på det: Knive der skærer i kød og mennesker. Børn der forsvinder. Ører, der hænger for sig. Mennesker, der vrænger adf det forsvarsløse.

Allan Nicolaisens minimalis­tiske og fordringsløse collager, der tog imod i starten af udstillingen, krævede nærsyn - og gensyn. Og Lars Worms parafrase over naturen på rødorange baggrund sagde farvel - som eneste element, hvor der også var taget hensyn til, at øjet gerne må hvile, mens hjernen er på overarbejde. Worms æstetiske ophængning af noget så simpel som kviste, en foto bag en rude, et reb og en stok gjorde godt.

Således kunne man forlade "Afgrund 09" med håbet om, at alle 12 afgangselever på et tidspunkt - midt nede i deres virtuelle, visuelle og eksistentielle afgrund - finder deres eget billedlige svar på en slags sandhed og kommer op af hullet. Svært må det være, men "Afgrund 09" viser rigtigt mange gode viljer og muligheder, fint indrammet af udstillingsrummet i Kunsthallen.