Log ind

Ordblinde slås for diagnose

  • Ordblinde slås for diagnose
    1 / 2
    Karina Thøgersen har startet virksomheden Ordzonen i Tommerup St., fordi datteren Martine Elsig Pedersen er ordblind. Karina Thøgersen følte sig magtesløs og frustreret, fordi hun som forælder ikke kunne hjælpe, og hun ville hjælpe andre forældre i samme situation.
  • Ordblinde slås for diagnose
    2 / 2
    Karina Thøgersen har startet virksomheden Ordzonen i Tommerup St., fordi datteren Martine Elsig Pedersen er ordblind. Karina Thøgersen følte sig magtesløs og frustreret, fordi hun som forælder ikke kunne hjælpe, og hun ville hjælpe andre forældre i samme situation.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Karina Thøgersen er ordblindekonsulent. Hun oplever ofte, at forældre til ordblinde må kæmpe for, at deres barn får den nødvendige hjælp
Tommerup St.: Det vigtigste er at få papirer sit handicap, hvis man er ordblind.

Det mener Karina Thøgersen, der underviser ordblinde og læsesvage i sin virksomhed Ordzonen.

Så når en ordblind kommer til Karina Thøgersen for at få hjælp, handler det ofte om at sende vedkommende videre til at begynde med, siger Karina Thøgersen.

- Som regel begynder jeg med at fortælle, hvordan man kan få en diagnose. For børn og unge sker det ved, at skolen henviser til en læsekonsulent hos kommunen, forklarer hun.

- Hvis man har papirer på sit handicap er det nemmere at få den hjælp, man som ordblind og læsesvag har brug for.

Hjælpen kan for eksempel være en it-rygsæk. Den indeholder blandt andet en pc og programmer, der kan læse tekster højt.

- Den bedste hjælp er som regel en it-rygsæk, for så kan eleven blive i klassen i stedet for at blive trukket ud og sidde hos en speciallærer. Det kan de opfatte som nedværdigende, fortæller Karina Thøgersen, der er uddannet lærer og siden har efteruddannet sig til voksenunderviser og ordblindekonsulent.

Skader barnets selvværd

Men Karina Thøgersen oplever ofte, at lærere tøver med at henvise læsesvage elever til en læsekonsulent.

- Lærerne siger tit til forældrene, at de bare skal tage det roligt, og at det med at læse og skrive nok skal komme. Men forældrene skal kæmpe for, at deres barn får en diagnose, siger hun.

- Det går ud over barnets selvværd, hvis det ikke klarer sig så godt i skolen som de andre i klassen, og derfor skal der sættes ind så tidligt som muligt, så det ikke vokser til et stort problem.

Der er dog ikke et krav om at have en diagnose for at få hjælp, fortæller Mia Finnemann Schultz, der er faglig konsulent hos Dansk Videnscenter for ordblindhed.

- Skolerne må ikke kræve en diagnose, fordi alle elever skal tilbydes hjælp, hvis de har særlige behov. Men når der er en pose penge, som skal fordeles, så er det nok nemmere at få hjælp, hvis man har en diagnose, siger hun.

Hos Karina Thøgersen handler det dog også om andet end at lære at læse.

Det psykiske er sværest

For når et barn eller ung kommer til hende for at få hjælp, slås de ofte med psykiske problemer.

- Vi taler meget om det at være ordblind og at blive mødt med manglende forståelse. De føler sig dumme, fordi andre tit kan svare på noget, som de ikke selv kan svare på, fortæller Karina Thøgersen.

- Derfor bliver de glade, når de hører, at andre har samme problemer, og at der findes hjælpemidler.

Men for nogen er det en kamp gennem hele livet.

- Det psykiske er det sværeste. Nogen kommer overens med at være ordblind, men for andre er det en livsudfordring, siger Karina Thøgersen.
  • Fyens Stiftstidende

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere