Er vi i Danmark præget af en dinosaurustankegang, når det angår bestyrelsessammensætning og herunder kvinder i bestyrelserne?

I forrige uge afholdte CBS workshop for netværket omkring center of corporate governance (god selskabsledelse).

Temaet var Women on boards. Og blandt indlægsholdere var Lady Barbara Judge, der har mange tunge formands- poster blandt andet som formand for the United Kingdom Atomic Energy Authority.

Ud over at hun repræsenterer et syn på kvinder i bestyrelser, er hun også repræsentant for et land med en langt større andel af kvindelige bestyrelsesmedlemmer, end Danmark.

Danmark ligger i øvrigt også på en klar sidste plads i Norden. Halla Tomasdottir og Kristin Petersdottir, der er hhv. formand og CEO for kapitalfonden Audur Capital, udtrykte det synspunkt, at finanskrisen kunne have været afværget om der havde været en større dominans af kvinder i bestyrelserne, blandt andet med en mere "snus-fornuftig" tilgang til udvikling og risici.

Men hvorfor er det lige at vi i Danmark er så langt bagud på dette område?

Befolkningen udgøres ikke af et stort flertal af mænd, og rent intelligensmæssigt skulle der også være sket en ligelig fordeling.

Så hvis man alt andet lige skulle have en optimal sammensætning med cremen af det mulige, burde der være tale om en 50/50 fordeling.

Er der så tale om at kvinder ikke har den rette uddannelsesmæssige baggrund?

Næppe, og allerede nu er kvinderne i overtal på en stor andel af de højere uddannelser, og melder sig efterhånden også talstærkt på ledende poster.

Så hvis bestyrelserne er sammensat efter kompetencer, må kvinder altså være dybt inkompetente?

Og særligt de danske kvinder? Hvordan kan den skævvridning, der er i sammensætningen, ellers forklares? Den bliver nok svær at forklare som en logisk, analytisk tilgang.

Vi skal nok finde forklaringen i et levn af et gammelt paradigme med en begrænset levetid.

Herunder blandt andet en Rip, Rap og Rup-effekt, der slår igennem i "kompetence" vurderingen.

Vi skal trods alt heller ikke mere end 15-20 år tilbage for at se et tilsvarende mønster i store ingeniør tunge industri- virksomheder.

Her blev stillinger som HR chef, marketingchef, forretningsudviklingschef, kommunikationschef med mere, beklædt med stor dominans af ingeniører.

For hvem var dog mere kompetente til disse funktioner end ingeniører?

En paradigmeblokering der blev nedbrudt af de store omvæltninger, denne sektor har været i ved overgangen fra industri- til viden paradigmet.

En stor del af verden står midt i en stor, spændende transformation.

Der er store strukturelle ændringer i vente. Mange paradigmeblokeringer vil blive brudt, formentlig også denne.

Men foreløbig er vi ikke længere fremme, end at vi i morgen også skal stemme om tronfølgen…