Artisterne i truppen The Flying Michaels kan det lilletrick, som får det til at gibbe ibåde store og små: At de ligetøver en kende og et kvart se-kund ser ud til at skulle faldetil jorden, inden de griber omtrapezen for at tage den sidstetur og lande sikkert på platformen oppe under teltdugen. Den lille finte er karakteristisk for Cirkus Dannebrog, som skærtorsdag åbnede sin turné på Fyn med premiere i Odense. Det er lavteknologisk, old school-cirkus i en mindre størrelse end hos konkurrenterne, men det virker.

Både for de flotte damer og muskuløse mænd i The Flying Michaels og i tilfældet med artisten, som jonglerer med først en enkelt tennisketsjer mellem to pinde, dernæst med to ketsjere og endeligt også sammen med sin kvindelige makker. Det er cirkus, hvor det gode håndværk og kontakten til publikum er i fokus. Det gælder ikke mindst for 25-års jubilaren Kenny Quinn, som formår at liste tegnebøger, briller, livremme og armbåndsure af folk.

Styrken i Cirkus Dannebrog er formatet, for manegen er ikke større, end at publikum kan mærke hørmen, når en af elefanterne skider, og en cirkustjener sammen med en kollega i jakkesæt må træde til med skovl og trillebør. De tre elefanter er imponerende i den lille manege, og man mærker også suset fra hestene, når de muskuløse kroppe gungrer forbi. Overordnet er forestillingen skruet godt sammen, som når klovnene Maxie og Frankie fylder ventetiden mellem to numre ud ved at spille bold mellem stolerækkerne.

Svagheden ved Cirkus Dannebrog er dansenumrene, for her handler det mere om at få lårsvingende damer ud i manegen end om koreografi. Desuden er lyden over højttaleranlægget dårlig, både når det gælder orkesteret og sprechstallmeisteren.