Kultur: Flintøkser, keramik og pilespidser skal ikke kun vises frem i glasmontre på støvede museer.

De skal, på lige fod med andre kulturhistoriske fund og genstande, vises frem, der hvor de bliver fundet, når de bliver fundet.

Det er en af tanker bag et nyt projekt, som Odense Bys Museer har iværksat. Et projekt, der skal styrke museernes formidling af vores fælles historie og museernes arbejde i forhold til både befolkning og erhvervsliv.

Det betyder, at interesserede blandt andet skal kunne følge med, når arkæologer er i gang med en udgravning et sted på Fyn.

Det kan for eksempel ske via web-cam på internettet eller ved at sætte informationsstandere op eller arrangere skattejagter rundt i lokalhistorien med gps og mobiltelefon.

- Vi skal bringe arkæologi og kulturhistorie ud til folk, så borgere ikke altid skal opsøge informationerne, men at de er i byrummet, så borgerne støder ind i dem, siger Rikke Marie Rau, der er formidlingsinspektør ved Odense Bys Museer.

- Museer har en ansvar for at følge med tiden, og at tænke lidt som befolkningen og i, hvad den gerne vil have. Vi skal legimitere vores tilstedeværelse i samfundet.

- Mange ser på, hvad jeg som individ kan bruge det til, og derfor er det vigtigt at få mennesket frem i de ting, vi laver. Man skal føle, at det har relevans for mig og ikke kun i forhold til den politisk vedtagne dagsorden med Museumsloven.

Give historie tilbage

Pilotprojektet om bedre formidling er først nu for alvor ved at gå i gang, men ved udgravningen af Ibjergdysserne ved Tarup og Davinde er nogle af projektets kernepunkter allerede taget i brug.

Ved udgravningen er der en informationsstander, der fortæller lidt om udgravningen og stedets historie, og i samarbejde med Naturskolen er der arrangeret ture rundt i udgravningen, mens arkæologerne graver.

- Det er vigtigt, fordi det er vores chance for at komme ud i lokalsamfundet og give folk deres fælles historie tilbage til dem.

- Vi skal fortælle, hvorfor vi er vigtige, hvordan vi finder ting, hvad vi finder, hvordan vi tolker dem, og hvorfor det er vigtigt for andre end os museumsfolk - at der er værdi i kulturarv, siger Rikke Marie Rau, der også forestiller sig, at der skal laves kiggehuller på Sortebrødre Torv, så man kan kigge ned i resterne af det gamle kloster.

- Hvis vi får indtænkt forhistorien i omgivelserne, hvor folk færdes, så bliver den en integreret del af vores bevidsthed, forklarer hun.

Samtidig skal projektet også skabe kontakt til myndighederne og erhvervslivet, der som oftest betaler for museernes udgravninger.

- Derfor skal vi tænke over, hvordan de kan bruge os til noget, når de bekoster vores udgravninger. Vi skal hjælpe erhvervslivet og kommunerne med at bevare vores fælles fortid, siger Rikke Marie Rau.