Busselskaberne er i deres gode ret til at afvise muslimske kvinder, som har tildækket deres ansigt, såfremt det er et buskort med billede, og ikke et klippekort eller en billet, som de præsenterer chaufføren for.

Det siger juraprofessor Claus Haagen Jensen, som er tidligere formand for det nu nedlagte klagekomité for etnisk ligestilling og for Institut for Menneskerettigheder.

Juraprofessoren henviser til, at man med købet af et buskort har indgået en slags privatretslig aftale med busselskabet om at kunne køre billigere, end hvis man køber en almindelig billet. Og så tildækkede, muslimske kvinder ikke påberåbe sig religiøs diskrimination, hvis buschaufføren afviser at tage dem med i bussen, siger han.

- Hvis man ønsker den rabat, så må man også være villig til at opfylde betingelsen om, at man skal kunne identificeres på det foto, der sidder i buskortet, siger Claus Haagen Jensen, der er ekspert i både menneskerettigheder og i forvaltningsret.

Han kalder det et ræsonnabelt standpunkt, at sådan en ret for busselskaberne også anerkendes af Den Muslimske Union, der er en paraplyorganisation for omkring 30 muslimske organisationer og foreninger. Unionen erklærer i en pressemeddelelse, at buschauffører "naturligvis må kunne kræve at opnå en sådan tilstrækkelig grad af identifikation af passageren, at kan fastslå tilstrækkelig overensstemmelse mellem passageren og fotoet i dennes buskort".