Sodsværtede vægge, rådnende gulve og et totalt udbrændt lager.

For otte måneder siden var det en ram stank af røg, der stak i næsen på det lille Brasserie Olivia midt i Odense. En stor brand raserede førstesalen totalt, og kampen for at slukke flammerne druknede ikke kun restauranten i stueetagen, men også den nye ejers drømme om et succesfyldt fynsk spisested. Men intet er så slemt, at det ikke er godt for noget ...

Nu er Olivia Brasserie genåbnet, og der dufter igen lifligt af mad i de nye totalt istandsatte lokaler. I stueetagen ligner brasseriet stort set sig selv, men nye toiletter, flotte flisegulve og romantiske prismer i loftet, der alt i alt skaber en mere eksklusiv stemning, end de gamle lokaler bød på. Samtidig er der åbnet et ekstra lokale på førstesalen, blandt andet til selskaber. Og med pejs og sofaer kan der også skabes en hyggelig stemning øverst oppe.

Intim seating

Duften af fransk brasseriemad bølger os i møde her blot to uger efter genåbningen.

Og vi er langt fra de første, der er kommet i tanke om at tjekke, om Olivia kan leve op til sit gamle ry. Brasseriet er stort set fyldt, og tjenerne kan melde om susende travle frokoster også.

Bordene står tæt i det lille lokale. Så er man ude for at snakke hemmeligheder, er det nok ikke her, man skal gå ind.

Men hyggeligt er det, når man på den måde kan mærke den intime stemning ved nabobordene.

På kortet er der frit valg i månedens fem retters menu. Man kan nøjes med tre retter, eller man kan gå hele vejen med alle fem retter.

Den første ret på kortet er stenbiderrogn. Men de havde været så populære i løbet af aftenen, at den nu i stedet stod på ørredrogn. De kom i en anretning med papirstyndt ristet rugbrød, en cremefraichedressing og en håndfuld blandede urter. Sammensætningen var fin, og de orange ørredrogn var faste og fine i konsistensen.

Til forretten var der bobler i glasset. En sprudlende cremant fra Bourgogne.

I løbet af aftenen blev vinene præsenteret med omhu. Den mandlige tjener vidste tydeligvis, hvad han talte om, og samspillet mellem vin og mad blev aftenen igennem løftet af tjenerens vedkommende fortællinger.

Mere smag og vin, tak

Blåmuslingesuppen kunne godt have trængt til lidt mere smag. Retten blev serveret med rigeligt af flotte muslinger og julienneskårede grøntsager, men selve suppen var desværre bare for tynd i smagen. En kraftigere fond ville have løftet smagsoplevelsen.

Den italienske chardonnay fra Tomeresca gav et godt sammenspil, fyldig og frugtagtig i smagen. Tjeneren var dog for nærig med serveringen, og vi sad længe uden noget i glasset. Selvom en vinmenu pr. definition er et glas pr ret, så sænker det totaloplevelsen, hvis man sidder med tomme glas for længe ad gangen. Enten skal der hældes mere op fra starten, eller også skal der fyldes op undervejs. Er der ikke plads til det i økonomien, kan man sagtens lægge lidt ekstra på prisen. En fem retters vinmenu på det her niveau til 310 kr. er billigt.

Til hovedretten drak vi en fyldig portugisisk rødvin lavet på callabrigadruen, den stod godt til den rosa kalvefilet, der var mør og velsmagende, og de stegte brisler, der kom til, gav et ekstra pift med den lidt sprøde konsistens.

Sødme savnes

Tre af de fire oste var til den stærke side, og uden noget sødt tilbehør til at spille op mod de kraftige oste blev det lidt skrapt. Figner, oliven og valnødder er fint som tilbehør til ostene, men lidt sødt er nødvendigt, når ostene er så lagrede, som vores var. Den italienske rødvin til var lavet på syrah og barbera-druer og var en kraftig medspiller til ostene.

Menuens dessert var en citronkage med marengs og en citrussalat. Også her ville det have klædt retten med noget mere sødme. Det søde islæt fra marengsen var ikke helt nok til at spille lige op med de sure citroner.

På den anden side af bordet var creme bruléen til gengæld perfekt. Det knasende låg holdt sig sprødt gennem hele retten, og den lidt syrlige is til brød fint med den søde og fede dessert. Den meget sødlige hvidvin, der kom til begge retter, var især god til citronkagen.

Vi forlod Olivia Brasserie velvidende, at duften af succes har erstattet den tunge stank af udbrændte drømme. Der er en ny start på vej i det lille hyggelige stræde midt i Odense. Vi kvitterer med fire store stjerner.