I dansk håndbolds guldalder op gennem 90’erne var Gitte Madsen en af de mere anonyme stjerner. Hun var allroundspilleren, der udfyldte den givne rolle til perfektion, hvad enten det var i forsvaret eller som højreback og playmaker i angrebet. Mellem 1991 og 1998 scorede hun 288 mål i 120 landskampe og vandt både OL, VM og EM. Tirsdag fylder hun 40 år.

Da Ulrik Wilbeks landshold bragede ind i danskernes bevidsthed med VM-sølv i 1993, spillede Gitte Madsen en central rolle. I nøglekampen i indledende pulje mod Rusland stoppede den hurtige og bevægelige Bækkelaget-spiller verdens bedste skytte, kæmpen Natalia Morskova. Hun beviste dermed, at taktisk snilde og tempo kunne overgå det fysiske spil, der ellers herskede i eliten, hvilket lige siden har været filosofien i dansk håndbold.

Angrebsmæssigt var hun fodrap og fintestærk, og selvom hun var højrehåndet, fik hun succes på højre back. I EM-finalen i 1996 spillede hun sin bedste angrebskamp, dog på pladsen som playmaker. Hun tog over på pladsen og ledte holdet til guld, efter at nordmændene satte både Camilla Andersen og Anja Andersen ud af spillet.

Hun var ikke med ved EM i 1994 på grund af en korsbåndsskade og tre diskusprolapser satte i 2000 en stopper for karrieren i en alder af 31 år.

Gitte Madsen var i en periode fynbo. Hun repræsenterede DHG i årene 1995-97, mens hun fik en enkelt sæson i GOG året efter. Her spillede også hendes bedre halvdel, nordmanden Magnus Kaarød.

I dag arbejder hun som fysioterapeut i Norge, hvor hun bor med sin familie.