Vi kender årsagerne til døden på landevejene. Og vi ved også, at der kan gøres noget ved det. Alligevel spores en vis uvilje mod at gøre noget mere

Risiko!

Lad os da kalde det ved rette navn: Unge (primært mandlige) bilister mellem 18 og 24 år er en risiko.

De risikerer liv og lemmer på vejene, og de udgør en risiko for forsikringsselskaberne. Prisen på den risiko er derefter: En overrepræsentation i antallet af ulykker og en høj præmie for en forsikring.

Det er ikke noget, jeg finder på. Sådan har det været i årevis. Unge bilister og forsikring er en kronisk knude.

Den gode nyhed er, at der kan gøres noget ved det. Den dårlige er, at vi som samfund ikke synes interesseret. Sådan for alvor.

Set fra et forsikringsselskabs synspunkt er det nu langt fra kun et spørgsmål om penge.

Unge betaler op til 7 gange mere i forsikringspræmie end den "voksne elitebilist".

Alligevel har de så mange uheld, at der tabes penge på at forsikre unge mennesker.

Bag disse tab ligger det virkelige problem - de menneskelige tragedier:

Unge der dør alt for tidligt.

Efterladte der skal leve med savnet.

Unge der bliver invalideret for livet.

Uskyldige trafikofre for de unges kørsel.

Skadevoldere der må leve med ansvaret.

De alt for mange alvorlige færdselsuheld med unge er et samfundsproblem, som forsikringsbranchen skal være med til at løse.

I 2000 tog vi i Alka udfordringen op. Vi etablerede kurset "Respekt for fart", bl.a. i samarbejde med Vejle Amt.

Respekt for fart er et tilbud til unge bilister mellem 18 og 24 år om at deltage i et kursus af én dags varighed i en nedlagt militær lufthavn ved Vandel Flyveplads.

De unge får mulighed for at opleve en række af de meget kritiske situationer, de kan komme i, hvis de kører for stærkt.

De fleste uheld med unge har et meget ens mønster. De tror, at de er bedre til at køre, end tilfældet er. Denne opfattelse bliver udfordret gennem en køreteknisk øvelse, som næsten alle dumper i!

Kurset indeholder også en mere "teoretisk" del, hvor politibetjente, ambulancelæger, trafikinformatører m.fl. fortæller om deres oplevelser i forbindelse med de unges trafikuheld.

For eksempel hvordan det er som betjent, at skulle ringe på døren en tidlig morgen og fortælle et forældrepar, at deres barn er slået ihjel ved et trafikuheld.

Eller hvordan det er at ligge om natten på en mark uden at kunne føle sine ben, og efter lang tid på hospital skulle fungere i dagligdagen med en kørestol.

De unge er aktive på kursets moduler. De fortæller om egne oplevelser i trafikken og om ulykker, hvor venner og familie er involveret. Der er som regel stor respons fra de andre unge.

På kurset vil vi gerne have de fornuftige unge i tale. Unge, der fortsat er i stand til at føre bil, fordi de endnu ikke, som mange af deres jævnaldrende, er kommet alvorlig til skade.

Det koster 3600 kroner at gennemføre kurset. Til gengæld tilbyder vi en bilforsikring med op til 65 % rabat og prisgaranti. Denne billige forsikring er alene et forsøg på, at få de unge til at bruge lidt af deres lommepenge og en fri lørdag på at få vished om kørefærdighed og konsekvenser ved uheld.

Bundlinjen er, at det virker!

Vi har i dag mere end 3000 unge Respekt for fart-kursister forsikret. Og vi kan derfor måle effekten.

I forhold til den gruppe unge, der ikke har gennemført kurset, er Alkas skadeudgifter 70% lavere til de unge, der har taget kurset.

Skadeudviklingen er så positiv, at vi tør kalde kurset en ubetinget succes.

De sidste par år har både politikere og trafikforskere studeret kurset og resultaterne af det. Alle har været både imponeret og begejstret. Det gjaldt også den forhenværende justitsminister Lene Espersen og Færdselssikkerhedskommissionen.

Og så alligevel går det galt. Politikerne roser projektet, men gør i øvrigt ikke mere!

Vi har et koncept, der vil redde unge bilister og deres uskyldige ofres liv. Gælder det ikke om at tilbyde kursus-indholdet til så mange som muligt? Måske gøre det til en del af den obligatoriske køreundervisning i forbindelse med erhvervelse af kørekort?

Alle parter - ikke bare forsikringsbranchen - har en interesse i det. Lidt tal til eftertanke:

Tilbydes kurset alle unge, vil det efter vores skøn give mindst 50 færre trafikdrab om året

Tusindvis af mennesker vil undgå, at skulle leve med savnet af en afdød eller bekymringen for en tilskadekommen.

Omkostningerne ved at gennemføre et kursus til alle unge vil være på godt 200 mio. kr. årligt. (60.000 deltagere med en kursuspris pr. deltager på 3.400 kr.)

Samfundets samlede udgifter til uheld med personskader vil kunne reduceres med mindst 2 mia. kr.

De unges uheld udgør 20-30 % af de samlede trafikuhelds-omkostninger, som i 2004 var på 16 mia. kr.!

Du kan ikke værdisætte tabet af din 19-årige søn eller datter, eller måle de personlige omkostninger, der er ved at sidde i rullestol resten af livet.

Men når det gælder unge i trafikken, kan vi faktisk gøre mere, end vi gør i dag. Og jeg har svært ved at se, hvad der holder politikere og andre forsikringsselskaber tilbage.

Historisk set er unge og bilforsikring et spil med flere tabere end vindere. De unge betaler høje præmier, og selskaberne taber penge på at forsikre gruppen. Selskabernes fortjeneste kan komme, når de unge bliver ældre og statistisk set får færre skader.

Jeg har beskrevet et eksempel på, hvad man kan gøre bredere og større. Men andre initiativer kan tænkes, særligt hvor der tages et medansvar fra den unge bilists side.

Hvis jeg sænker farten (dette kan måles), skal jeg betale en lavere præmie. Hvis vi som samfund aktivt går imod brug af distratorer (f.eks. mobiltelefoner) i bilen, er det en anden vej frem.

Dagligt hører vi historier om bilister, der opfører sig groft og afstumpet over for andre bilister og taler i mobiltelefon, undervurderer farten og/eller kører i påvirket tilstand.

Vi kender dårligdommene alt for godt.

Alligevel synes den samfundsanerkendte moral at være: "Min bil, mit fort!"

Og vi accepterer at smide millioner af årlige kampagnekroner af sted i håb om bedre adfærd. Omend problemet består: "Kurt kan li’ kubik…"

Og det vil Kurt nok altid kunne li’. Men derfor kan vi godt uddanne Kurt. Der er ikke grund til at lade være. Hvorfor ikke gøre noget ved det?

Nicolai Kampmann

Giesegaardsvej 16, Hvidovre, er kommunikationschef i Alka Forsikring