Han er altid på arbejde.

For når det går rigtig galt i trafikken, så er bilinspektør Peder Kjærgaard manden, der som eneste bilinspektør på Fyn er klar til at rykke ud døgnet rundt. Det gør han 50-60 gange om året.

Hans opgave er at finde svar på spørgsmålene: Hvordan kunne det ske, og hvem var skyld i ulykken?

- Der kan ske, at sporene i en sag er så dårlige, at det ikke er muligt at give et helt præcist svar på, hvorfor og hvordan en ulykke er sket. Men som regel er jeg i stand til at give et meget præcist billede, siger Peder Kjærgaard, mens uniformerede betjente går ind og ud af kontorerne hos Fyns Politis færdselsafdeling i Hjallese, tæt på motorvejen syd for Odense.

Han er ansat af Rigspolitiet, men er klædt i civil. For Peder Kjærgaard er ikke politimand. Der står både automekaniker, maskiningeniør, køreprøvesagkyndig og bilinspektør på cv’et.

Og når menigmand på et ulykkessted kigger på de smadrede biler eller den knuste motorcykel eller cykel, så ser han efter noget helt andet. De små spor i lygterne, der kan vise, om den ene part kørte med lys, de små brændemærker ved selestrammerne, der opstår, når en person iført sikkerhedssele er braget ind i en anden med høj fart.

- Meget er jo ren udregning, men meget handler også om erfaring, som han siger.

Og erfaring har han masser af. Siden 1981 har Peder Kjærgaard haft trafikuheld mellem hænderne, og selv om der er sket meget med sikkerheden i for eksempel bilerne, så er det stadig de samme faktorer, der spiller ind, når det går galt.

Den farlige fart

- Der er altid flere forhold, der gør sig gældende, når der sker en ulykke. Ofte en tre-fire-fem forhold, og meget ofte er farten en af dem. Nogle gange er der måske også spiritus indblandet. Og så er der almindelig uopmærksomhed i trafikken, fordi folk har travlt med at lave alt muligt andet, siger han.

Under køreture på Fyn har han både oplevet bilister smøre rundstykker og sms’e - og sågar en bilist, der kørte bil og arbejdede med sin bærbare computer på skødet samtidig.

Og så er der alle de andre forhold, som folk ikke lige tænker over, der kan have en betydning. For slidte dæk eller for lidt luft i dækkene, forkert indstillede spejle og fejlvurdering af vejforløb eller fejltolkning af andres adfærd.

Og når han står der midt i ulykken, er der flere spor, han skal have med sig hjem.

- Jeg kigger selvfølgelig altid efter bremsespor, og er de der, måler jeg dem op. Men også skridspor og eventuelle spor af påkørsler af andre installationer ved vejen kan give et billede af, hvordan en bil har kørt umiddelbart inden ulykken.

Skaderne på bilerne registrerer han med fotos. Køretøjernes placering på stedet noteres også, og så kigger han efter tekniske oplysninger som advarselslamper i instrumentpanelet, stelnumre og så videre, inden bilerne fragtes til en særlig plads tæt på politiets trafikafdeling i Hjallese, hvor han har mulighed for at foretage en nærmere og mere detaljeret undersøgelse.

Detektivarbejdet

For når han efter ulykken vender tilbage til skrivebordet, så starter det egentlige detektivarbejde foran computeren. Med et avanceret computerprogram er det muligt bid for bid muligt at genskabe ulykken med en animeret computergrafik, ved at fodre programmet med alle oplysninger fra ulykkesstedet.

Og det er man især glade for i de fynske retssale, hvor han er en flittig gæst i vidneskranken.

- Formålet med mit arbejde er jo blandt andet at hjælpe retten med at afgøre, hvem der har skylden. Og da både anklager og forsvarere altid har en interesse i at spørge ind til eksempelvis en hastighed før en ulykke, så er der altid indregnet en vis usikkerhed i det resultat, jeg er nået frem til. Det handler jo også om min troværdighed, at kunne give så sandfærdigt et billede af en ulykke som muligt, siger Peder Kjærgaard.

Også forsikringsselskaberne har til tider brug for bilinspektørens kunnen.

- Det kan for eksempel være i et tilfælde, hvor det er afgørende at finde ud af hvem der har kørt en bil, hvor begge i bilen er slynget ud og dræbt, og spørgsmålet, er hvilket forsikringsselskab der skal betale erstatning til de efterladte.

Efter at have set så mange ulykker i sit liv, kan folks dumdristighed i trafikken stadig ryste den garvede bilinspektør.

- For eksempel forstår jeg ikke, hvordan folk kan finde på at køre uden sele. Alene i efteråret sidste år var jeg ude til fire ulykker, hvor folk ikke brugte sele. I tre af ulykkerne er det min vurdering, at de kunne være overlevet, hvis de havde brugt selen.

Og når han selv sætter sig bag rattet, er Peder Kjær­gaard heller ikke blandt dem, der trykker mest på speederen.

- Jeg vil nok sige, at jeg kører defensivt i trafikken. Jeg kender jo de fysiske love, og uanset hvem du er, så kan du ikke rigtig bryde dem.