For Simon Esbjerg har det altid været biler, der var livet.

- Jeg elsker biler og bruger al min fritid på at rode med dem.

Allerede som 17-årig begyndte han sin læreplads hos en automekaniker og på sin 18-års fødselsdag var kørekortet på plads. Med det samme var Simon ude at køre på gaderne i sin nye bil, en Golf VR6. Og fra begyndelsen kørte han stærkt. Rigtig stærkt.

- Jeg var helt vild. Det var hele tiden. Så hurtigt som muligt. Alle steder. Jeg kunne snildt køre 200 km/t på en lille landevej. Og jeg kørte aldrig under fartgrænsen, fortæller han.

Vejene på Nordfyn blev brugt som hans private rallybane. Og kom der andre forbi med fart i blodet, blev der kørt ræs mod hinanden. Gerne på befærdede veje.

- Alle mine kammerater er også vilde med biler. Og vi var ligeglade, det skulle bare gå stærkt.

Men efter tre måneders ræs faldt hammeren. I en politirazzia blev Simons fart målt til 78 km/t i byen. Det var et klip i kørekortet. Men bøden fik ikke Simon til at sætte farten ned. Snarere tværtimod.

- Jeg troede jeg var verdensmester. Ingenting kunne såre mig. Uheld, det var sådan noget der skete for alle andre. Jeg kendte godt til de unge, der var blevet dræbt i trafikulykker på Nordfyn, men det rørte mig ikke.

Frakendt kørekortet

To måneder senere faldt hammeren igen. Endnu en fartrazzia, endnu en bøde, endnu et klip, og pludselig var kørekortet væk - frakendt indtil en ny køreprøve var bestået.

- Min verden faldt sammen. Jeg måtte jo ikke køre nogen steder lige pludselig. Det var forfærdeligt, husker Simon, der tog kørekortet igen med det samme og bestod uden problemer.

Og sekunder efter var han tilbage på vejene. Der gik et par måneder, hvor han kørte pænere, mest for at slippe for bøder. Men farten kom hurtigt igen. Og efter et halvt år mere, røg Simon i endnu en fartfælde og fik et klip mere.

Han var nu et klip fra at miste kortet over en årrække. Men det sænkede stadig ikke farten - og en vinterdag kort før jul gik det galt.

130 km/t ind i svinget

Simon havde været i Vissenbjerg og hente en nøgle til værkstedet. Hele vejen ud kørte han rally på de små veje. Og på vejen tilbage fik den endnu mere gas. Da en ældre bilist var i vejen, overhalede Simon og gassede op hele vejen mod næste sving.

- Jeg troede, jeg havde styr på det og ramte svinget med 130 km/t, men da en kvinde med børn i bilen pludselig bakkede ud foran mig, måtte jeg undvige og så gled bilen.

Simons bil ramte grøften med 100 km/t og begyndte at lave saltomortaler. Indeni blev Simon kastet rundt som en kludedukke, indtil bilen landede på hjulene igen.

Simon var helt forslået, men kunne selv kravle ud af bilen.

- Jeg kan huske jeg lå på græsset og kiggede på bilen. Den var fuldstændig smadret. Buler overalt. Og alle vinduerne var røget ud. Det var et mirakel, jeg ikke røg ud, siger Simon, der ringede efter sin far og blev kørt på skadestuen.

En scanning viste, at hans 12. ryghvirvel var flækket.

- De sagde, jeg havde været heldig. Rigtig heldig. Havde jeg slået mig meget mere, kunne jeg have mistet førligheden, siger han.

I fire måneder gik Simon med korset, der skulle støtte ryggen. Han kunne ikke sidde, gå eller stå for længe, for det gjorde ondt. Og han måtte ikke lave pludselige bevægelser, så igen var bilen taget fra ham.

- Jeg blev kørt eller tog taxa overalt. Og det var ikke sjovt, men jeg var stadig glad for, at der ikke var sket mere.

Stadig smerter

I dag er Simons ryg helet. Han kan køre bil, arbejde og løfte ting, som han plejer. Men ikke uden omkostninger.

- Jeg har ofte hovedpine og får smerter i hele ryggen, hvis jeg laver for meget.

Alligevel er han taknemmelig for sit held.

- Det kunne være gået meget værre. Og tænk, hvis jeg havde ramt kvinden med børnene. De kunne jo være blevet dræbt, siger Simon.

I dag får han flashbacks til sin tidligere adfærd. Hvordan han kørte ræs på motorvejen med 220 km/t. Og på de små bagveje på Nordfyn, hver gang han luftede bilen. Og han skammer sig.

- Det var jo fuldstændig åndssvagt at give kørekort til sådan én som mig. Jeg havde ingen respekt for andres liv eller mit eget.

Når lysten til at trykke speederen i bund melder sig, kommer tankerne med i baggrunden.

- Jeg forestiller mig, hvad der sker, hvis jeg kører galt i næste sving. Hvis jeg nu kører 130 km/t og rammer svinget forkert. Hvordan jeg så vil blive kastet rundt, måske vil ramme en mur, og hvor galt det kan gå. Og endnu værre. Måske rammer jeg nogen andre. Og så lader jeg være at trykke på speederen.

I dag er rollerne byttet om. De mange venner, der kører for stærkt, får en anmodning om at slappe af. De hører det ikke, men Simon prøver.

- Jeg har en kammerat, der nægtede at køre med mig i gamle dage, fordi jeg kørte for stærkt og vildt hele tiden. I dag er jeg lidt mere ligesom ham, siger Simon.

Til sommer er han udlært mekaniker. Som gave til sig selv er han i gang med endnu en Golf, der kan køre små 300 km/t. Men det er ikke meningen den skal gøre det.

- Så skal det være på bane. Jeg har i hvert fald fået respekt for, hvor galt det kan gå. Og jeg tror, jeg kan holde mig fra at køre rally igen. Virkelig, siger Simon ærligt.