Små 85 kroner. Så meget bruger Nordfyns Kommune i år per indbygger på at bekæmpe sorte pletter, skabe sikre skoleveje og drive kampagner for sikker trafik.

Det lyder måske ikke af meget, og i kommunen køber det også kun en del af en rundkørsel, nogle kampagner og flere mindre forbedringer af kommunens kryds, veje og trafikknudepunkter.

Men faktisk er Nordfyn en af de kommuner på Fyn, der bruger flest penge på trafiksikkerheden per borger.

Flere steder ligger beløbet væsentligt under. Særlig slemt ser det ud i Middelfart og Svendborg. Her har kommunerne kun afsat, hvad der svarer til henholdsvis 29,5 og 34 kroner per borger til trafiksikkerhed i 2009. Og ifølge Niels Bebe (V), formand for Middelfart Kommunes trafiksikkerhedsråd og formand for teknikudvalget, er det ikke tilfredsstillende:

- I 2009 ser det sølle ud i forhold til den målsætning, vi har, og det vi rent politisk har sagt, vi gerne vil. Men der er lovbestemte områder som ældreområdet og indsatsen for truede, som skal være på plads. Så kommer det andet i anden række, siger Niels Bebe.

Middelfarts egen trafiksikkerhedsplan beskriver ellers, at der skal investeres 22 millioner i sikker trafik frem til 2012, men den målsætning tror udvalgsformanden ikke på mere.

- Det er ikke ret meget anderledes end på så mange områder, hvor vi har målsætninger, vi ikke lever op til. Når man er inde og lave det, tror man på, det gennemføres. Men mange gange bliver det ved skåltalerne, siger han.

Også i Svendborg har prioriteringen af andre områder gjort, at kommunen halter efter på trafiksikkerheden.

Kan ikke fastholde indsats

I Nyborg har kommunen i år afsat over fire millioner kroner til sikker trafik. Det svarer til over 128 kroner pr. borger til trafiksikkerhed i 2009.

Men der er tale om en enlig svale, afslører formanden for teknisk udvalg, Tage Juel (V).

- Vi har fundet tre millioner til en cykelsti efter et politisk forlig, men så mange penge kan vi næppe afsætte næste år, forklarer han.

Finanskrise og nedgangstider sætter i stedet beløbet til bedre trafiksikkerhed tilbage til tættere på 1,5 millioner kroner.

- Og det er ærgerligt, for vi har utroligt mange gode projekter, som alle burde blive til virkelighed, siger Tage Juel.

Dårligere nu end før reform

Netop kommunernes pressede økonomi kan sætte en stopper for flere penge til trafiksikkerhed, mener forsker i trafiksikkerhed ved Aalborg Universitet, Lars Bolet.

- Mange kommuner er så pressede økonomisk, at det kniber med at holde vejene ved lige. Og allerede dér ligger jo en stor risiko for nye uheld, siger Lars Bolet.

Han anser den samlede trafiksikkerhedsindsats som dårligere nu end før kommunalreformen.

- Trafiksikkerhed er et område, der halter kommunalt. Når vi ser på antallet af uheld i disse år, så peger tendensen absolut ikke i den rigtige retning endnu, siger Lars Bolet.