Log ind

Beck besatte Tyskland

  • Beck besatte Tyskland
    1 / 4
    For 60 år siden var den nu 82-årige Tage Beck fra Odense med til at besætte det slagne Tyskland. Soldaterbilledet af ham er fra 1947, hvor han var på kornetskole på Kronborg. Årets efter blev han sendt til Tyskland som sekondløjtnant. Foto. John Fredy
  • Beck besatte Tyskland
    2 / 4
    Tage Beck måtte flere gange køre soldater til Brigadehospitalet i Oldenburg i forbindelse med alvorlige ulykker. Originalbilledet er beskadiget i midten af motivet. Privatfoto
  • Beck besatte Tyskland
    3 / 4
    Officerer, heriblandt Tage Beck, træder an i brigadens hovedkvarter foran brigadechefen, generalmajor Allerup i midten af billedet. Privatfoto
  • Beck besatte Tyskland
    4 / 4
    Det sønderbombede Hamburg gjorde stort indtryk på de danske soldater. Og det var også her nøden var størst og overfaldene flest på de danske forsyningstog Privatfoto

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Under krigen besatte tyskerne Danmark. Efter krigen besatte danske soldater Tyskland. Tage Beck var en af dem
ODENSE: Han og soldaterkammeraterne aner ikke rigtig, hvad de er på vej til, da de i foråret skramler med tog ind i det sønderbombede Tyskland. Og da den 22-årige sekondløjtnant Tage Beck sammen med sine soldaterkammerater når Hamburg, går krigens ødelæggelser først for alvor op for dem.

- Det var chokerende at se, hvor ødelagt byen var. Alt var bombet. Vi havde selvfølgelig hørt om de mange bombardementer af Hamburg under krigen, men at se det var noget helt specielt, husker han.

Mens danske soldater i nyere tid har været i aktion for at sikre fred i såvel eks-Jugoslavien som i Irak og lige nu i Afghanistan, så fortaber det sig efterhånden i historien, at den danske hær fra sommeren 1947 og helt frem til 1958 sendte tusindvis af soldater til den store nabo mod syd.

Og missionen er klar, da Tage Beck og kammerater bliver udkommanderet. Soldaterne skal sammen amerikanere, englændere, franskmænd og såmænd også nordmænd sørge for, at det knækkede Tyskland forbliver besat af allierede soldater.

For selv om nazityskland få år forinden er kollapset, så frygter de allierede stadig for at grupper af såkaldte varulve, tidligere Waffen-SS soldater, der ved en besættelse er instrueret i at føre guerillakrig, vil gå i aktion.

- Der blev snakket meget om de her varulve, men vi så dem jo ikke. Det største problem var den nød, der var i landet, fortæller Tage Beck.

For mens varulvene holder sig væk, giver de kummerlige kår grobund for røvere, der meget gerne vil have fat i de udenlandske soldaters forsyninger.

Mens de menige tyskere kæmper for at skaffe til dagen og vejen, så får den danske brigade to gange om ugen friske forsyninger hjemmefra. Kørt med godstog fra Kolding og til brigadens hovedkvarter i Aurich og brigadehospitalet i Oldenburg.

Angreb på toget

Og han har ikke været der længe, før Tage Beck i juni '48 får til opgave at være transportofficer for et vagthold på syv mand, der med skarpladte svenske Husqvarna maskinpistoler skal bevogte et af forsyningstogene.

Røvere har tidligere haft held til at angribe togene og koble hele togsæt af, hvis indhold hurtigt er blevet omsat på de sorte markeder i Hamburg, Bremen og Hannover.

Tage Beck og de øvrige soldater har direkte ordre til at skyde, hvis forsyningstoget bliver angrebet, og den største risiko for at blive angrebet er når toget passerer Hamburg

I forstaden Eidelstedt må toget holde stille for en stund for at fylde vand på damplokomotivet, og kort før det triller ud fra stationen igen bemærker Tage Beck et lys fra en blokpost længere fremme, der blinker.

Han beordrer straks folkene på deres pladser i det fem-seks vogne lange godstog.

Og da det begynder at trille ud fra Eidelstedt i retning mod Hamburg, kommer flere mænd løbende langs skinnerne mod toget.

Tage står på taget af en af vognene, og da de mørke skikkelser nærmer sig toget, hører han flere skud fra en af sine folk.

Det er menig 32, blandt kammeraterne kaldet drops efter sin civile profession som bolsjekoger, der resolut har skudt efter mændene.

- Et par stykker blev ramt, og det fik dem til at trække sig tilbage med det samme, husker Tage Beck.

Og da toget skramler ind på hovedbanegården i Hamburg, må Tage aflægge rapport om skudepisoden med det samme til det engelske militærpoliti og det tyske kriminalpoliti Kripo.

Og da godstoget lidt senere triller den sidste bid vej mod Brigadehovedkvarteret, sker der ikke mere.

Hårdhændet afhøring

Få dage senere bliver den unge sekondløjtnant kaldt til bage til Hamburg, hvor politifolkene har fundet frem til de personer, der er blevet skudt på.

En mand er dræbt, og en anden er såret af skud i begge knæhaser og ligger på et hospital i Altona, hvor Beck sammen med en engelsk officer og en tysk politimand tager ud for at afhøre ham.

- Der oplevede jeg virkelig, hvor hårde tyskerne kunne være ved hinanden, da Kripo.manden afhørte den sårede. Han gik virkelig hårdt til ham, og han indrømmede da også, husker han.

Den sårede røver erkender flere overfald på forsyningstogene, og han fortæller blandt andet, at gruppen af røvere har et større varelager uden for Hamburg og et større våbenarsenal, og mens hans skæbne den dag forbliver uvis, så udløser aktionen en ekstra orlov til tage Beck og resten af vagtholdet.

For efter skudepisoden hører angrebene på forsyningstogene op.

Og i et land hvor en pakke med 20 cigaretter kan købe stort set alt, får Tage blandt andet mulighed for at indlogere sig på et af de finere tyske badehoteller. Under opholdet får han også mulighed for at komme til Bayern, hvor han og en dansk soldaterkammerat deler en alpehytte med flere tyskere, der blandt andet har været soldater under krigen.

- Den ene havde mistet et ben, men han stod på ski alligevel, husker han med et smil.

Men selv om de forsøger, når Tage og de andre aldrig helt ind på livet af tyskerne.

- Vi talte stort set ikke om krigen. Vores indtryk var, at det for dem først og fremmest handlede om at få til dagen og vejen, og så var de opsatte på at få genopbygget deres land og komme videre, siger Tage Beck.

Gravfinderne

Omvendt fik de danske soldater som besættelsesmagt også lov at være i fred, og efter den voldsomme start med overfaldet på godstoget begynder opholdet ved Brigaden efterhånden at forme sig som en mere velkendt militær hverdag med faste opgaver, der skal løses.

Men også opgaver af mere trist karakter da Tage flere gange må hjælpe med at køre sårede soldater, der er blevet såret i forbindelse med ulykker, til brigadehospitalet.

Og mens hverdagen sniger sig ind på dem, så hænger krigens skygge alligevel over dem, når de i Oldenburg frekventerer officersmessen. Det er her de møder medlemmer af Grave Diggers Mess, engelske officerer der har det makabre arbejde at finde de jordiske rester af de faldne allierede soldater, der endnu er meldt savnede.

Det er også her C. C. G-folkene kommer. Det er dem, der skal afnazificere det Tyskland, der nu så småt begynder at rejse sig igen.

Og da Tage Beck i 1949 vender hjem igen, er det til et civilt job i frøbranchen, der igen og igen vil føre ham tilbage til Tyskland. Til et Vesttyskland der hurtigt kommer på fode igen og får slettet sporene fra krigen, og til et Østtyskland, der i årtier endnu vil være mærket af krigen.
  • Fyens Stiftstidende

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere