Monzer Dodar undrer sig. Han tilhører den generation af palæstinensere, der kom hertil for 20-25 år siden, og han synes, der er sket noget med Danmark og danskerne i de år.

- Danmark var kendt for at være et land med fokus på menneskerettighederne. Hvorfor er der så ingen fokus på de mennesker, der hver dag bliver slagtet i Gaza, spørger han.

- Alle palæstinensere spørger sig selv, om de værdier, vi har hørt om og lært i Danmark, kun gælder for nogle og ikke for andre, tilføjer Monzer Dodar.

Han er formand for den fynske afdeling af antidiskriminerings-forbundet IDFAD, er aktiv i en beboergruppe, har været initiativtager til fædregruppen. Og så er han med i den komité, de herboende palæstinensere har nedsat til at forholde sig til begivenhederne i Gaza.

- Det er næsten kun civile, der bliver dræbt i Gaza. Folk må stå i kø otte-ti timer hver dag bare for at få brød. Hvordan kan det internationale samfund tillade, at 1,5 millioner mennesker i et ekstremt tæt befolket område bliver behandlet på den måde. Og hvordan ville verden have reageret, hvis det havde været modsat, spørger Monzer Dodar med tanke på det internationale samfunds eventuelle reaktion, hvis israelerne var blevet udsat for det, der nu overgår befolkningen i Gaza.

Dobbeltmoral, det at man åbner øjnene for én slags overgreb og lukker øjnene for andre, er noget af det, der undrer Monzer Dodar og de andre palæstinensere.

- Vi har også svært ved at forstå, at der i Norge og i Sverige er store demonstrationer med bred folkelig opbakning mod Israels fremfærd i Gaza. Men det er der ikke i Danmark.

Op ad bakke

Hver dag kan palæstinenserne på talløse tv-kanaler se billeder af den desperate situation.

- Og mens du og jeg sidder og taler sammen, stiger antallet af døde i Gaza, siger Monzer Dodar.

Han og de andre palæstinensere vil meget gerne have hr. Hansen og fru Jensen til at føle sympati og forståelse. Men det opleves som op ad bakke. Hvad enten det er skudepisoden i Rosengårdcentret, billedet af drengen, der var klædt ud som selvmordsbomber eller udtalelser fra skoleinspektør Olav Nielsen om det tilrådelige i at sende børn med jødisk baggrund i Humlehaveskolen.

- Jeg synes, at man misbruger en dreng ved at klæde ham ud som selvmordsbomber, siger Monzer Dodar og understreger, at man lægger vægt på, at alle de herboende palæstinenseres initiativer skal være fredelige og ikke-voldelige.

Skudepisoden

At virkeligheden så ikke altid ser sådan ud, er Monzer Dodar klar over - med skudepisoden i Rosengårdcentret som et grelt eksempel.

- Vi kan jo ikke stå til ansvar for enkeltindividers handlinger, siger han.

- Vi prøver alt, hvad vi kan, for at undgå den slags. Men vilkårene er jo sådan, at når mange mennesker er samlet til en demonstration, er der en risiko for, at enkelte desværre går over stregen. Det kan jo ske ved alle slags demonstrationer, tilføjer Monzer Dodar, der oplever frustration og magtesløshed blandt de herboende palæstinensere.

- Det er også derfor, vi diskuterer, om vi skal demonstrere. For hvis man demonstrerer, får man i det mindste afløb i stedet for bare at se det hele på tv.

- Vi kender vilkårene, og vi ved, hvad I fokuserer på i pressen. Men vi tager afstand fra alle ikke-fredelige handlinger. Der er mange frustrationer blandt palæstinenserne, men det skal ikke gå ud over nogen i Danmark, siger Monzer Dodar og tilføjer:

- Uanset at der indimellem kommer negative signaler fra os, så bør det ikke flytte fokus fra vores retfærdige sag, hvor vi kæmper mod krigsforbrydelser og udslettelse af et folk.