03. januar 2009 09:30
Send artiklen Skudofre: De jublede da vi blev båret ud til ambulancen til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Heldigt sluppet trods alt. Politiet betegner onsdagens skuddrama som et politisk motiveret drabsforsøg. De to israelske ofre fra Tel Aviv er enige. De er sikre på, at attentatet skyldes deres nationalitet og konflikten i Gaza-striben. - Men lige nu er vi bare glade for at være i live, siger den ene, den 26-årige Meny.
Foto: YILMAZ POLAT
Foto: YILMAZ POLAT
Skudofre: De jublede da vi blev båret ud til ambulancen
Skudepisoden i Rosengårdcentret var kulminationen på ugers chikane, fortæller de to israelske ofre
Med mørke skygger under øjnene og et langt, sort hår samlet i en hestehale ligger 26-årige Itai i sygesengen. Blikket er flakkende, men ordene strømmer ud.
112 anbefaler denne artikel
- Da vi blev båret ind i ambulancen, hørte jeg flere, der jublede over det, der var sket, fortæller han.
Sammen med kammeraten i sengen ved siden af, landsmanden og den jævnaldrende Meny, blev han skudt ned på Gul Torv i Rosengårdcentret onsdag kort før klokken 15.30. Efter at have råbt på arabisk skød gerningsmanden Itai i benet. Sekundet efter affyrede han endnu et skud, der ramte Meny i armen.
De to israelske skudofre, der ikke vil have deres fulde navn i avisen, vurderer, at manden nåede at affyre fem-seks skud, inden han løb ud af centret og stak af i en sort Audi.
Politiet sigtede nytårsdag en 27-årig mand for drabsforsøg og betegner episoden som politisk motiveret. Den sigtede er varetægtsfængslet for foreløbig fire uger.
"Dræb alle jøder"
Itai, der blev ramt i sin venstre læg, er ikke i tvivl. Han ser en klar sammenhæng mellem krigen i Mellemøsten og overfaldet i centret, hvor de to israelere siden oktober 2008 har arbejdet med at promovere og sælge cremer og helseprodukter.Da avisen ankommer til Odense Universitetshospital, er de to israeleres stue da også bevogtet af uniformerede betjente.
- Vi er blevet chikaneret flere gange af arabere, der har opsøgt os i grupper på 8-10 stykker ad gangen. De har aldrig slået os, men de har truet os, spyttet efter mig og råbt "dræb alle jøder" og "fuck Israel" og sådan nogle ting, siger Itai.
Da konflikten for alvor blussede op i Gaza, tog chikanerierne til.
- Før var det måske et par gange om måneden, men i de sidste dage op til og mellem jul og nytår, var det flere gange om ugen, fortæller Itai.
Et par dage før juleaften blev Itai og én af de i alt 15 israelere, der arbejdede som sælgere i centret, omringet af en håndfuld mænd.
- De råbte og skreg og svingede med et palæstinensisk flag. Vi løb ind i en restaurant i centret for at komme væk derfra, fortæller Itai.
- Vi var godt klar over, at der er mange palæstinensere og arabere i Odense, men jeg troede aldrig nogen sinde, at det skulle udvikle sig til det her, siger Itai og peger ned på sit forbundne ben.
Knust knogle
Meny, der blev ramt i overarmen, ligger mest og lytter. Projektilet har ødelagt et stykke af knoglen, og han er blevet opereret to gange siden indlæggelsen onsdag eftermiddag.- Jeg er træt og stadig omtumlet af smertestillende medicin, siger han med halvt lukkede øjne.
De skal ikke vinde
Mændene vil ikke fotograferes, så man kan se deres ansigter.- Det har politiet kraftigt frarådet os, fortæller Itai.
Under samtalen går døren til stuen pludselig halvt op for at blive lukket hurtigt igen. Itai fryser midt i en sætning.
- Hvad var det, spørger han.
Først da fotografen går ud på gangen for at sikre sig, at der ikke er nogen, kan samtalen fortsætte.
Itai fortæller, at han og Meny skal tilbage til Israel og slappe af, når de bliver udskrevet fra sygehuset.
- Men vi skal tilbage til Danmark igen og arbejde. Jeg er rystet og bange nu, men jeg vil ikke stikke af på grund af det her. Man skal ikke lade dem vinde. For så vil de gøre det igen og igen.
Læs mere i Fyens Stiftstidende lørdag
