Islandskestemmer
Islandske
stemmer
Privatfoto
Seneste Nyt
Fokus
Karl Sigurbjörnsson, Islands biskop siden 1997: Vi føler os ydmyget. Sorgen, vreden, forargelsen og skammen sidder i folket. Tilliden er blevet svækket til de private finansfolk samtidig med, at regeringen og centralbanken ikke har folkets tillid - og Islands gode rygte i verden er blevet skadet. - Meget peger på, at mennesker søger tilbage til kirke og tro. De seneste uger har vi set flere til gudstjenester og kirkelige aktiviteter. Jeg ser det som udtryk for, at man vil genopdage de gamle værdier og dyder for at hjælpe os ud af krisen, ligesom det er sket tidligere i historien, når islændingene har oplevet nederlag og katastrofer.
Jeg er bekymret for Islands rygte
Kristin Ingvarsdottir, 35 år, doktor i økonomi fra et japansk universitet, nordisk PR-chef på verdensudstillingen EXPO, arbejder nu i Island: Især to ting bekymrer mig. For det første frygter jeg for Islands rygte i udlandet. Jeg har arbejdet meget med udenlandske medier, og jeg er gang på gang blevet chokeret over de mange falske historier, som cirkulerer i den internationale presse.
- For det andet frygter jeg arbejdsløshed. I Island har der i mange årtier manglet arbejdskraft, og islændingene er vant til meget og hårdt arbejde. Arbejdsløshed er et nyt problem, som mange islændinge vil få svært ved at leve med. Arbejde giver selvværd, og egen indsats til samfundet bliver værdsat. Mange fagforeninger har accepteret, at man går ned i løn for at holde så mange beskæftiget som muligt.
- Samtidig er jeg optimistisk og imponeret over den gejst, som mine landsmænd har vist med hensyn til innovation og udvikling af nye erhvervsmuligheder. Man kan mærke en handlekraft, som jeg er overbevist om vil bringe os på banen igen.
redaktør: vi søger ind i EU
Thorsteinn Pálsson, tidligere statsminister og ambassadør i London og København. Nu chefredaktør for Islands største blad Frettabladid: For det første betyder krisen, at islandske investorer holder op med at købe danske banker. For det andet kan krisen føre til, at i det mindste én dansk bank overtager en islandsk. For det tredje synes det sandsynligt, at Island søger medlemskab i EU og indfører euroen. For det fjerde vil det islandske folks stolthed over dets sprog og kultur forblive uændret - trods skamfuldhed over pengepolitiken.
studerende: Jeg bliver så vred
Aðalheiður Sara Thorgeirsdóttir, 29 år. Arkitektstuderende: Jeg er bare en almindelig ung studerende. Jo mere jeg prøver at forstå, jo mindre forstår jeg, hvordan sådan noget kan ske. Jeg bliver så vred, når jeg tænker på det. Ingen vil tage ansvaret, og det er dem, som intet har gjort, der kommer til at betale gælden. Jeg kender mange, som har mistet deres arbejde, og når man tror, at der ikke kan komme flere dårlige nyheder, kommer der nogle endnu værre.
- Jeg læser i Aarhus og ville komme hjem til Island i praktik dette semester. Jeg fik ikke nogen praktikplads, da 80 procent af alle arkitekter i Island er fyret. Jeg måtte tage orlov fra studiet, fordi det studielån, jeg får i islandske kroner, ikke ville være nok til betale for mad og husleje i Danmark. Jeg var heldig og fik et job på et hotel. Der er mange turister lige nu, fordi de får meget for pengene. Det spørgsmål, vi oftest hører fra gæsterne for tiden, er: "Hvor er storcentret?". Islændinge har altid shoppet i udlandet, men nu er det hele vendt på hovedet.
- Jeg har hverken hus eller bil og behøver kun tænke på mig selv, men jeg betaler stadig husleje i Danmark på 4500 danske kroner. Det plejer at svare til 55.000 islandske kroner, men nu er de blevet til 105.000 islandske kroner på grund af devalueringen. Jeg begynder skole igen i februar, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal klare mig med mit islandske studielån. Jeg håber, vi har nået bunden, så det går mod bedre tider.



