Med blodsprængte knoer slår debuterende Ligusterlogik ud efter Danmarks ellers så vellidte hovedstad. Sanger og sangskriver Rasmus Broe beskriver med humor, præcision og beskhed, hvordan Østerbro-fruerne køber aflad for overforbruget ved at samle ind til Uganda, mens de lukker øjnene for luderne i Kødbyen og i mangfoldighedens navn skriger narkomanerne væk fra Vesterbro.

Romantiseringen af København skydes ned til tonerne af fængende popmelodier og lander som en ildelugtende ladning morgenurin lige mit i skummetmælkslatten. Bandet levner også plads til en række simple, men smukke kærlighedssange, ligesom resten af Danmark og især vort lands familietradition må tage en kindfed.

Eneste skavank er "Idiot", der musikalsk bliver for letbenet til den betydning, som teksten har for pladens helhed. Dette til trods tør jeg godt læsse en stor del af ansvaret for dansksproget popmusiks fremtid over på Ligusterlogik og især Rasmus Broe. For denne entré er ganske enkelt bjergtagende.(Gateway Music)